Så er 2017 overstået – et travlt et for mit vedkommende.
11637 billeder er afleveret til Politiken, Polfoto, Ritzaufoto og en del også til AP.
73 fodboldkampe har jeg talt mig frem til – et utal af udrykninger til skyerier på Nørrebro og i Tingbjerg, mange timer i presselogen på Christiansborg og så alt det andet……
Det har været et skidt år for mit fag, flere fyringer af kolleger og nu også sammenlægning af Polfoto – eller Ritzaufoto som det kom til at hedde i løbet af året – og så Scanpix. Det tror jeg ikke er til Politikens Hus fordel, men jeg er også kun fotograf….
Lad os se hvad 2018 bringer.
Årets værste oplevelse: Da kollega Lars Rønbøg og jeg kom op i presserummet på Aarhus stadion og vores computere var stjålet!

Årets bedste oplevelse: Øv, ikke rigtigt noget. Nej, forresten: Barnebarnet på 2 år er begyndt at kalde mig “Bessefar”!

Godt nytår!