Min ene mkIV`er havde jo lidt problemer fortalte jeg forleden. Ringede ud til Jacob hos Visual service og spurgte hvordan det gik. “Jo, hvis vi skifter lukkeren og lidt printplader er vi ude over det aktuelle problem” fortalte Jacob i telefonen. “Men så går der nok ikke lang tid før noget andet bryder sammen. Den har jo trods alt taget over 300.000 eksporneringer!”. Hm, det er jo en del. Jeg har et kamera der er lige så gammelt – 4 år – og det har vel taget ca. det samme! Så nu må min kære chef nok se at finde lidt penge til nye kameraer. Indtil da går det, men afløseren må godt dukke op snart, ellers kommer jeg til at se ud som Nikolai Jørgensen efter et FCK nederlag – iøvrigt det sidste billede jeg tog med mit 300.000+ eksponeringer-Canon 1D mk IV……