Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Udrykning!

Pressefoto Posted on ons, januar 21, 2009 17:56:47

Man sidder fredeligt i hotellets foyer og surfer på nettet, da telefonen bipper med en Ritzau klokke: “En bus med danske skoleelever forulykkede onsdag morgen i Kroatien. Ni er kommet lettere til skade”. 

Så ved man jo nok hvad man skal gøre: Udrykning!

Jeg fik kørelejlighed med Ekstra Bladets hold til stedet der lå 40 km fra Porec. Hurtig ud af bilen, ind på en blød mark og skyde lidt hurtige billeder. Derefter tilbage til bilen og sende på den vel nok langsomste mobilforbindelse: 0,7 kb pr. sek. Men det gik og nettet og Polfoto fik deres billeder til tiden. Ingen kom alvorligt tilskade ved ulykken.



Præsidenten…

Pressefoto Posted on ons, januar 21, 2009 10:17:46

Selv om man sidder på en helt anden opgave, kan man jo godt synes det er stort der kommer en nye præsident i USA. Så tirsdag aften bød Berlingskes Liselotte Sabro sine gode kolleger på champagne fordi Obama kom og saltkringler fordi Bush han gik!

Det var rigtig hyggeligt og det var historisk.

Nu har jeg ikke rigtigt set hvad AP har sendt ud, men et af de historiske billeder der allerede er ude er det her. Det er faktisk et remote billede, altså taget med en radioudløser af Chuck Kennedy. Helt klassisk, meget flot.

Min gode kollega Lars Dareberg er helt fortjent nomineret til Årets Bild. Lasse er helt ny som billedchef på Sydsvenskan, men allerede nu har avisen haft to fantastiske billedreportager i søndagsudgaven. Sydsvenskan er nordens nye billedglade avis. Hvad kan det ikke ende med. Tillykke til Lars og Sydsvenskan.