Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

På heden….

Pressefoto Posted on fre, februar 19, 2016 12:40:06

Lang dag på motor- og landeveje i det jyske torsdag.
Først en tur til Hobro og superligatræning og derefter til Herning og fodboldbraget mellem FC Midtjylland og Manchester United.
Jeg må have lignet et juletræ da jeg ankom til pressecenteret: 2 1DX´er, en 1D mk IV og så Canons nye 1DX mk II. Godt overfyldt i presserummet og desværre også på fotografpladserne. Midtjylland lukker for mange amatørfotografer ind, alt for mange. De tager plads op og så har vi andre ikke gode arbejdsforhold.
Bortset fra det, og det faktum at vi ikke har fotograferet fodbold i 2 måneder og derfor var lidt rustne, så gik det ok. Selv remote kameraet gav lidt bonus i går.
Billedhjulet er her.

Og den nye Canon? Jeg kommer tilbage med en lille gennemgang på mandag, men kan dog sige det ser godt ud.



Verdens bedste Bjørn

Pressefoto Posted on tirs, februar 16, 2016 18:41:37

Min gode kollega på Verdens Gang i Oslo, Bjørn Delebekk, har vundet sportskategorien i Picture of the Year International. Læs mere om ham her.

Min gode kollega på Politiken Jacob Ehrbahn har fået hædrende omtale – det manglede også bare – for sit billede fra flygtningskrisen.

Se flere billeder her.



Samble…..

Teknik Posted on man, februar 15, 2016 18:28:46

…..står der på den Canon 1DXmkII der står hjemme på mit skrivebord. Jamil Olsen fra Canon var så venlig at låne mig det nye – ikke helt færdige – Canon flagskib indtil mandag i næste uge.
Jeg kan ikke sige så meget om den endnu, men det ser rigtig, rigtig godt ud.
Mere følger….



Vincent Laforet tester Canon 1DX mk II

Teknik Posted on ons, februar 03, 2016 20:50:04

Læs mere her.



Nikon D5 vs Canon 1DX mk II

Teknik Posted on ons, februar 03, 2016 09:19:49

Læs en sammenligning her.



Canon 1DX mk II ?

Teknik Posted on man, februar 01, 2016 14:25:15

Læs her om den nye Canon 1DX mk II.



Tom Stoddart fortæller

Pressefoto Posted on søn, januar 31, 2016 13:56:11



Boost-kursus

Pressefoto Posted on fre, januar 29, 2016 20:40:19

Hvis du er medlem af Pressefotografforbundet og gerne vil vide hvordan jeg arbejder når jeg laver sport – herunder hvordan jeg sender billederne hjem meget hurtigt – så er muligheden der nu. Tjek PF´s hjemmeside for tilmelding og så ses vi måske? Det kunne være så hyggeligt.



Polen dag 15

Pressefoto Posted on fre, januar 29, 2016 20:00:10

Lidt forsinket den sidste rapport fra EM i håndbold i Polen – skrevet hjemme i lænestolen i Brønshøj. Skulle have gjort det i går, men var for træt – lang turnering…
I skrivende stund spiller Danmark mod Frankrig i Wroclaw – en fuldstændig ligegyldig kamp, som jeg gudskelov ikke dækker.
Hvordan har det så været i Polen? Tak udemærket arrangement, stort set tjek på det hele, lige bortset fra sendeproblemerne første kampdag, så har alt været i orden.
De danske spillere har som altid været helt nede på jorden og til at tale med og samarbejdet med mine gode kolleger – både skrivende og fotograferende – været fuldstændig problemfrit.
Det viste sig også at være en rigtig god ide at droppe min rullekuffert og bruge rygsæk og min lille pose til min 400 mm. På vej hjem med den meget tidelige flyver fra Wroclaw – 05.45 – var der lige en mellemlanding i Warszawa – og der vejede de håndbagagen! Dog ikke min rygsæk og 400 mm-pose, de er nemlig sorte og da jeg går i en sort jakke ser de ikke store ud når jeg – meget smilende – går forbi gatecheck-in med mine 16 kg håndbagage…..

Nu står den på lidt fri og så starter superligaen jo om ikke så længe…

God weekend.



Polen dag 14

Pressefoto Posted on ons, januar 27, 2016 21:32:29

Ak, ja, så gik den ikke længere. Dansk nederlag til tyskland og lige nu sidder vi – den danske sportspresse – og venter på Rusland- Spanien. Tager Rusland point fra Spanien skal vi videre, ellers skal vi hjem…..

Mere følger…..



« ForrigeNæste »