Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Sony test

Pressefoto Posted on lør, maj 13, 2017 10:01:47

Min gode kollega Lars Rønbøg har testet Sonys nye A9 – deres “sportskamera”. Læs testen her.
Billedet er fra Lyngby i går – denne gang virkede remoten…..



I provinsen….

Pressefoto Posted on tirs, maj 02, 2017 09:01:08

Jeg har den sidste uges tid dækket både EM i badminton og 1. maj i henholdsvis Kolding og Odense.
Badminton i to omgange, onsdag havde jeg 18 kampe (!) og søndag finalerne – der var kun 5 kampe. Det går stærkt – meget stærkt. Nå, men jeg har jo prøvet det før og så var jeg i godt selskab med Lars Rønbøg og Claus Fisker. Min Canon 1Dmk II gør det forrygende – sjovt i øvrigt at de fleste billeder blev taget med en 70-200. Gode arbejdsforhold, men jeg kan mærke det kniber med de gamle knæ, efter sådan 18 kampe….
Mandag rullede jeg til 1. maj i Odense, dejligt at slippe for fælledparken til en forandring….. Og så var der et flot billede med Mette Frederiksen og de røde faner.
Mere følger.



Udrykning til Tapa!

Pressefoto Posted on lør, april 22, 2017 08:26:18

Torsdag var en sjov dag. Der er jo rigtigt mange dage som bare er ren rutine, men torsdag…..
Forsvarsministeren skulle til Estland og Politiken fik lov til at komme med.
Så reporter Jakob Svendsen og undertegnede mødte op kl. 8 ved Kongeporten i Kastrup.
Ikke noget med indtjekning eller sikkerhedstjek, næ, bare ombord på forsvarets flotte Challenger jet og afsted. Se det er sådan man skulle rejse altid!
Vel fremme i Talling var der 30 meter fra flyet til bussen og så afsted med politieskorte gennem byen. Jeg elsker at køre med politieskorte!
Efter et hurtigt besøg i Tallin på noget der hed: CCDCOE, NATO Cooperative Cyber Defence Cenbter of Excellence, videre til frokost.
Dvs. ministeren og alle andre end Jakob og mig skulle til frokost. Så vi fik en lille kop kaffe på torvet i Tallin i stedet. Så fik vi set lidt af byen.
Derefter videre til Tapa, 100 km øst for Tallin. Stadigvæk med politieskorte. Ud over stepperne gik det, bl.a. på en meget lang tidligere landingsbane, der nu er motorvej!
Vel fremme i Tapa, stor militærparade og taler mm. Så hurtigt ind i bussen og tilbage til Tallin og lufthavnen. Der undgik vi ikke sikkerhedstjek – ministeren dog undtaget – inden vi fløj hjem. Redigerede billeder i bussen og på flyet, men sendte først fra taxaen på vej til Rådhuspladsen! Hjemme i Brønshøj kl. 20.
Sjov dag!



Sådan skal det gøres….

Pressefoto Posted on ons, april 19, 2017 18:22:44

Hvis du vil se hvordan det rigtigt skal gøres til Brøndby – FCK, så tag et kig på denne video hvor super dygtige og sympatiske Lars Rønbøg giver os andre baghjul – ganske som han plejer……



Aaaaarggghhh

Pressefoto Posted on ons, april 19, 2017 08:26:09

Jeg tror jeg havde det ligesom Brøndbys Christians Nørgaard da jeg var færdig med påskens to fodboldkampe. Først søndag i Lyngby hvor jeg kort før kampstart fandt ud af mit udløserkabel til min remote ikke virkede! Og så mandag i Brøndby hvor kablet var fikset, men jeg sad dårligt placeret for billederne med de fire døde rotter som Brøndby fans kastede ind på banen. Sådan er det med sport, nogle gange sidder man rigtigt – andre gange…..
Nå, men der er fodbold igen på søndag.
Fik i øvrigt ryddet bilen for gamle akkrediteringer – dvs dem fra de sidste tre uger. …
Uha, der er travlt.
Mere følger.



Ugen der gik…..

Pressefoto Posted on man, april 03, 2017 09:33:24

Travl uge der så sådan ud:

Mandag:
Statsministeren møder erhvervsledere mm. på Marienborg til møde om Brexit.
Har rigtigt svært med at finde ud af hvem der er hvem af alle erhvervslederne, men google er altid godt….
Rundspørge – altid kedeligt…..

Tirsdag:
Det belgiske kongepar kommer til Danmark på officielt besøg og modtages i lufthavnen.
Jeg laver altid mange billeder fra sådan en begivenhed, udover de kongelige er der også f.eks. den nye forsvarschef og rigspolitichefen i galla m. fl. så det blev til 158 billeder fra det.
Når lige at tage et billede af de belgiske – og mine danske – kolleger i løb…..
Derefter et møde i skatteministeriet om et eller andet jeg har glemt.

Onsdag:
Et par småting, busser med flag og så en cykelsti på Christianshavn.
Hurtigt til Glostrup og en terrorsag – dog uden det store politiopbud….
Demonstration på Christiansborg Slotsplads.

Torsdag:
Svømmetræner i Bellahøj svømmehal.
Anthon fra Citiboys.
Motorcykler på vej til Bakkens åbning.

Fredag:
Fodbold i Farum. Mærkelig kamp, for det er min sidste for Polfoto. Politikens Hus har nemlig solgt Polfoto til Ritzau, så efter 33 år som leverandør af en del billeder til bureauet, er det pludselig slut med Polfoto.

Lørdag:
Danish Open i svømning i Bellahøj svømmehal. Nu også som leverandør til Ritzau Foto!

Søndag:
Rigtig god fodboldkamp i Brøndby søndag aften. Fint vejr og i godt selskab med Liselotte, Jan, Lars og anders. Altid hyggeligt.

Det var så den uge. 531 billeder blev det til. Vel ok…..

Mere følger.



Sverige!

Pressefoto Posted on tors, marts 30, 2017 14:05:52

Læs mere her.



Regn – og pølser – i det jyske

Pressefoto Posted on tirs, marts 21, 2017 18:56:01

Søndag var jeg lige et smut i Haderslev – SønderjyskE – Randers FC. Altid hyggeligt at møde de gode og hårdt arbejdende jyske kolleger, Søren Gylling fra Jysk/Fynske Medier, Claus Fisker der nu er freelancer i Fredericia og på arbejde for sin tidligere arbejdsplads Scanpix og så Jan Christensen fra Getty, der dog bor i Hvidovre, men nærmest tilbringer hele arbejdsugen i det jyske….
Nå, men de er altså søde i Haderslev, kommer man helt fra København får man to pølsebilletter. Fint, men måske lige i overkanten, for de er gode de pølser…..!
Det regnede ret meget hele kampen, men jeg har gudskelov gode regndækkener fra Canon så det gik jo. Ikke det store lys på stadion, men med min nye Canon 1DX mk II er det intet problem at køre på 5000 iso.
Bedste billeder var efter kampen hvor Randers FCs spillere var skuffede over ikke at komme med i slutspillet. Men jeg skulle nok have lavet nogle flere billeder fra Randers træner. Hm, ingen er perfekt.
Det var en lang tur hjem i regnvejret…… Men hyggeligt var det altså i Haderslev!



Smart!

Pressefoto Posted on tors, marts 16, 2017 09:20:04

Hvorfor slæbe 25 kg fotoudstyr, når man kan gøre det her:



Odd

Pressefoto Posted on lør, marts 11, 2017 11:40:32

Mens jeg samler mig sammen til den fjerde fodboldkamp på syv dage, så glæder jeg mig rigtigt meget over min gode norske kollega Odd Andersen har tager ikke mindre end fire førstepriser ved Årets Bild i Norge. Det er SÅ velfortjent for en af de hårdest arbejdende og mest sympatiske bureaufotografer.
Odd arbejder for AFP i Berlin til dagligt, men har været med til bl.a. OL mange gange.
Se mere her og se interviet på NRK her.
Se flere af hans billeder på twitter her.



« ForrigeNæste »