Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Fodbold med Peter Holgersson

Pressefoto Posted on lør, juli 01, 2017 14:05:28

https://youtube.com/watch?v=L0QI7ttcYDs



Ugen der gik…..

Pressefoto Posted on lør, juni 24, 2017 14:39:31

Jeg er gået på ferie – 3 uger hjemme i Danmark og vejrudsigten……! Øv, nå men I får lige et kig på ugen der gik:

Mandag:
Portræt af klimaekspert.
Turister og andet godtfolk nyder det gode vejr.

Tirsdag:
Den japanske kronprins er på besøg og sejler en tur i Københavns Havn med kronprinsesse Mary. Det skal vist bruges til AP og ikke meget andet. Dækker også et møde mellem kronprinsen og statsministeren på Marienborg, men det slipper I for….
Senere på dagen atletikstævne på Østerbro stadion. Mest til arkiv, men Politiken bruger dog et billede….

Onsdag holder jeg fri – havde en lang tirsdag…

Torsdag:
Tre mænd, først en Gomore chauffør på Vesterbro.
…så den sympatiske Kim Vilfort, tidligere landsholdsspiller, nu talentchef hos Brøndby…
….og endelig DIF ligeså sympatiske direktør Niels Nygaard.

Fredag:
Først samråd med Inger Støjberg på Christiansborg. Sender under samrådet så er der ikke så mange billeder at lave bagefter…
Derefter sidste opgave får sommerferien – og en hyggelig en af slagsen: Årets studenter bader i Storkespringvandet.

Trækker lige stikket et par uger – god sommer.

Mere følger.



Med Bjørn på arbejde

Pressefoto Posted on fre, juni 09, 2017 13:11:03

Tag med VGs meget dygtige og sympatiske Bjørn Delebekk på arbejde.



Kamp nr. 56

Pressefoto Posted on tors, juni 08, 2017 11:29:40

Landsholdet spillede venskabskamp mod Tyskland på Brøndby stadion i tirsdags. Det blev så fodboldkamp nr. 56 i denne sæson regnet fra juli sidste år. Egentlig ok, med tanke på jeg jo også har dækket almindelige nyhedsting, folketinget og de kongelige ind i mellem. Mine bedste billeder ser du her.
Min gode og meget dygtige kollega Lars Rønbøg har vist lavet en 127 stykker eller deromkring. Se hans bedste billeder her.
Nu er der pause i fem uger, og så starter det hele igen!
Og kampen? Det blev 1-1.



Ugen der gik…..

Pressefoto Posted on man, juni 05, 2017 16:35:35

Forløbne uge har jeg arbejdet med en del forskellige ting, bl.a.:
Tirsdag: En rød havfrue…. Skød også lige lidt video, ikke det store, men det er mest sete videoindslag på Politiken.dk i år! AP sender 4 billeder ud internationalt. Man skal ikke undervurdere Den Lille Havfrue!
Pressemøde i Finansministeriet – loftet var flot som sædvanligt!
Onsdag afslutningsdebat i Folketingssalen. Ikke de store billeder, men mange af dem….
Politiken bruger ingen af dem, men Ekstra Bladet bruger Løkke på forsiden og flere inde i avisen. Jyllands Posten bruger vist også nogle.
Derefter afgang til Helsingør Stadion og første kamp mod Viborg. Meget sjovt og hyggeligt FC Helsingør nu skal spille i Superligaen. Det bliver dog ikke på Helsingør Stadion, der ligner sig selv fra dengang jeg var elev på Helsingør Dagblad tilbage i 80´erne….
Fredag bliver de fem små løveunger lukket ud i Zoo. Dem tager AP 3 af – altså billeder.
De er nu også meget nuttede de løveunger…..
Lørdag var der karneval – og rigtigt mange amatørfotografer på banen. Men det er nu også meget farverigt!

Nu er der kun 9 arbejdsdage til noget sommerferie. Mangler lige en enkelt landskamp tirsdag aften på Brøndby stadion, så er der også lidt fodbold-pause…..

Mere følger…..



Sidste kamp i Horsens….

Pressefoto Posted on man, maj 29, 2017 13:47:36

Sidste runde i superligaen tog jeg i Horsens hvor Esbjerg var på besøg. Det endte med nederlag til Esbjerg, der dermed er ude af superligaen. Der er altid gode billeder i et nederlag…..
Var i godt selskab med Scanpix udsendte freelance Claus Fisker og Gettys Jan Christensen som du ser på hårdt arbejde herunder.

Jeg har også lavet en lille opsummering på superligaen, med de bedste billeder fra sæsonen.
Se billedserien her.



Pokalfinale!

Pressefoto Posted on lør, maj 27, 2017 07:07:56

Brøndby og FCK tørnede sammen i pokalfinalen i Parken i torsdags. Et brag af en kamp, både på tilskuerpladserne og på banen. Aldrig har jeg set så meget politi til en kamp som i torsdags. Dejligt vejr vil nogen måske sige når solen skinner, men for fotografer der skal dække en fodboldkamp i Parken kl. 17, er det ikke optimalt. Når man så lægger røg fra romerlys til så er det nærmest et mareridt af eksporneringsproblemer. Det gik, men heller ikke mere…
Mere fodbold søndag…



Fototasker mm..

Teknik Posted on ons, maj 24, 2017 08:30:16

Man må jo aldrig gå ned på udstyr – og slet ikke på fototasker. Jeg har prøvet næsten alt på markedet og har være ret glad for “chestvest” løsningen. Det er nok ikke lige tide at rende rundt med dem har lige i øjeblikket, men ellers er det en rigtig god måde at have sig grej med på opgave. Den amerikanske fotograf C. S. Muncy har testet to forskellige.
Læs testen her.
Canadiske Camera Store har lavet en lille video og remme og tasker – lidt sjove er de jo.



Fotografens fødder

Pressefoto Posted on ons, maj 17, 2017 07:48:45

Den svenske fotograf Jörgen Johansson åbner om en måned en udstilling med billeder af sine fødder! Fremragende ide og fremragende billeder. Min gode ven Lars Dareberg har lavet en video – den er også fremragende – se den her:



Sony test – nu med Video

Pressefoto Posted on lør, maj 13, 2017 21:36:51

https://youtube.com/watch?v=3MA0Lou5mP8



« ForrigeNæste »