Det er januar og dermed er jeg igang med håndboldslutrunde nr. 26-27 stykker…..
Vi startede nede i München, er lige nu i Hamborg og skal – forhåbentlig med tog – til Köln og slutrunden onsdag. DB – det tyske DSB – strejker nemlig fra onsdag, men det ser ud som om det tog vi har booket kører som det skal.
Om selve turneringen er kun at sige det danske landshold ruller derudaf for fuld fart, desværre har der kun været en enkelt kamp – mod Sverige – der var lidt spænding om. Alt uden om, hallerne, sendeforholdene og ikke mindst lyset er helt i top. Ca. tre blænder bedre end Boxen i Herning. Og da det jo er EM så er gulvet blåt og ikke gult. Dejligt.
Jeg er også i godt selskab med min gode rejsemakker, journalist Henrik Jakobsen, og mine gode kolleger fra Ritzau, Ekstra Bladet, BT, Jyllands-Posten og Flensborg Avis.
Her ser du vores arbejdsplads under en kamp, det er Liselotte Sabroe fra Ritzau Scanpix der arbejder hårdt med billederne. Som det ses er der ikke meget plads at gøre godt med, men indtil nu er det gået.
Det bliver nok tættede i Køln…
Mere følger.