Tokyo – det må være verdens største by. Den er stor, meget stor. Det er noget jeg kan
mærke når jeg køre rundt med pressebusserne her ved OL.
Det er mit syvende Olympiske Lege og helt klart det mest udfordrende.
Der er mange Corona tiltag – stor afstand på pressepladserne, ingen tilskuere, CPR test hver 4. dag og så startede jeg i isolation i tre dage på mit hotelværelse – og DET var kedeligt.
Det er også anderledes fordi der ikke er en Olympisk Park hvor flere
sportsgrene er samlet. Jeg kan ikke lige smutte over på den anden side af gaden for at
fotografere fægtning eller vægtløftning. Det meste kræver en bustur på omkring 45-60 minutter.
Hver vej.
Samtidig skal man booke plads på de enkelte arenaer 24 timer i forvejen. Så det
kræver virkelig planlægning det her.
Bussystemet – Media Transport – er meget stort og de kører til tiden – altså på minuttet –
men det kniber med at være helt corona sikker når man fylder en bus helt op med svedende
pressefolk.
Så er der det med varmen. Da jeg pakkede mit udstyr op til roning i går, duggede objektiverne.
Så fugtigt og varmt er der her i byen.
Når jeg så først er inde på arenaerne er alt som det skal være, der er bare bedre plads til
f.eks. svømning fordi der er det halve antal fotografer af hvad der plejer at være. Det er stort set også de samme fotografer som sidste gang i Rio – men måske ikke så mange som vi plejer at være….
Ikke mere nu, håndbold om lidt.
Mere følger….
