Nej, det lyder måske lidt forkert. Men Spaaresholm Gods brændte ned torsdag morgen. Der er langt fra København til Næstved, men afsted gik det tidligt i går morges. Video blev det også til, indslaget er her.

Der er sgu ret travlt på sådan en opgave. Skyde billeder, ringe et lille interview hjem med den lokale brandinspektør (man ved det er ud på landet, når han af sig selv kommer over og siger goddag – prøv lige det i København!), lave video og interview til et net-TV indslag og så sende til Pol.dk og Polfoto så hurtigt som muligt. Der er rigtig dårlig forbindelse derude på landen, men en nærliggende bakketop gav mig nok signal til at få billederne hjem…..

I “gamle dage” stod man der med sine film, men det hastede jo ikke så meget dengang.

Min gode kollega Per Rasmussen, der bor i Vordingborg, var første mand på stedet. Hans video ser du her.