…og endnu en afhøring i Skattesagskommissionen….

…og så begravelsen af Jonas Thomsen Sekyere der blev myrdet sidste lørdag. Jeg må indrømme nogle af mine kolleger går meget, meget tæt på. For tæt på. Det er jo egentlig bare deres sag, men de sætter faktisk hele mit fag i et dårligt lys synes jeg.

Efter redigering af billeder af kisten der bære ud (med 70-200) og optoget der starter fra Frue Kirke, hurtigt videre til et foredrag i Ingeniørforeningen. Altså et foredrag jeg selv skulle hold. Om soundslides og video. Min far arrangerer sådan nogle eftermiddage og så havde jeg lovet at komme forbi. Gik vist ok.

Hurtigt videre til Lyngby stadion og pokalkamp mod Esbjerg. Er der kun 10 minutter for jeg skal videre til Brøndby hvor FCK er på besøg. Kommer frem en halv time før kampstart pga. trafikken. Redigere billeder fra Lyngby kampen der skal bruges til 1. udgaven i Politiken og selvfølgelig også Polfoto.

Det bliver et brag af en kamp som Brøndby velfortjent vinder med 1-0 – i den forlængede spilletid.

Men så går det galt.

Brøndby fans vil fejre sejren og muligvis slås med FCKs fans i den anden ende af banen.

Så fik fodboldfotograferne travlt med at blive til nyhedsfotografer, mens kontrollører, politi og fans styrtede rundt på banen. Det blev en lang aften. Billedhjul her og her.