Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

En dag på – OL – kontoret…

Pressefoto Posted on fre, juli 27, 2012 21:32:11

06.15 Op og løbe på stien langs floden Lee (ikke meget flod over den – ligner mere en kanal)

08.10 Morgenmad og redaktionsmøde.

08.30 Afgang mod MPC og den olympiske park. Skal nå en bus mod rostadion kl. 9.20.

09.15 Unødvendigt sikkerhedstjek – vi skal med en bus der holder udenfor sikkerhedszonen.

09.20 Bussen kører først kl. 9.35

09.35 Afgang – stor bus – 4 passagerer!

11.00 Ankomst til rostadion efter en flot tur langs Themsen med Parlamentet, Tower Bridge, Big Ben og det hele.

11.15 Shuttlebus fra sikkerhedstjek til pressetelt.

11.45 Pressemøde med roerne – skal lave et forside billede med “guldfireren” til sektionsforsiden.

12.10 Sender billeder fra presseteltet.

12.30 Shuttlebus til udgangen og ind i bus mod MPC.

13.10 Afgår bussen endelig. Næste opgave er bueskydning der er startet på Lords Cricket Ground kl. 13!

14.05 Har overtalt chaufføren til at smide mig af i nærheden af Green Park undergrundsstationen. Det blive Hyde Park Corner – så jeg løber/går hastigt mod stationen og Jubilee linien.

14.22 Ankomst til St. Johns Wood og derefter meget hurtigt til Lords Cricket Ground.

14.32 Sikkerhedstjek

14.35 Fremme på banen – der mangler kun 2 runder eller 12 pile!

14.36 Fotograferer meget koncentreret, danskerne er gode og der er rigtig gode billedmuligheder.

15.00 Færdig med fotograferingen, men min taske er væk! Det viser sig diverse officials har fjernet alt fotoudstyr – og der var meget – der nu ligger hulter til bulter. Godt man har labels på alt sit grej. Får omsider styr på rullekuffert og rygsæk og triller med Berlingskes Søren Bistrup mod shuttlebussen tilbage til MPC.

15.35 Omsider kommer der en bus og alle fotografer myldre ind. Begynder at redigere med det samme, men bliver afbrudt af et gigantisk brag, da bussen “kysser” lidt med en varevogn. Stor stårhej, men vi er videre efter 10 minutter.

16.15 Chaufføren kan ikke finde MPC og triller lige forbi MPC! Det forlænger turen med 25 minutter!

16.40 Endelig inde i MPC, får noget vand og lidt frugt og sender alle billederne.

18.00 Middag i kantinen med Henrik og Rasmus fra vores lille redaktion. SMS´er med Dareberg der har fået billet til åbningen.

19.30 Afgang mod vores lille hus i Clapton – til fods langs kanalen.

20.15 Hjemme og klar til lidt tøjvask og en kold øl.

Endnu en dag på kontoret…… Billedhjulet fra bueskydningen er her. Dareberg blogger her.



Hurtigere, hurtigere….

Pressefoto Posted on fre, juli 27, 2012 08:17:41

Jeg arbejder hårdt – og hurtigt – her op til starten af OL. Pressemøde med den danske OL-trup, velkomstceremoni i OL-byen, bueskytterne træner på Lords Cricket Ground og så to portrætter forskellige steder i London. Travl – og varm – dag med megen transport.

Dagens bedste oplevelser var dels Lords Cricket Ground som er rigtig flot og så Canons velkomstparty, hvor jeg havde selskab af min gode ven og store inspiration Lars Dareberg og søde, søde Lisa Åserud fra NTB/Scanpix. Hyggeligt var det og Canon gav øl, et hukommelseskort og en taske. Beklager billedkvaliteten – men jeg havde kun min iPhone med…..!

Mere følger…..