De udsendte danske pressefolk dækker jo landsholdets gøre og laden. Om det er i Polen eller Ukraine, vi er der. Så det bliver til en del rejseri. Her et par mobilbilleder fra sidste tur til Lviv i Ukraine.

Centrum er vist ret flot – men udsigten fra hotellet er ikke!

BTs hårdt arbejdende Claus Bech på vej til Arena Lviv. Kun en lille gåtur på et par kilometer – med udstyr. Claus er iøvrigt nede på kun ét fungerende Nikon kamera. Det andet væltede på 400 mm´eren under kampen mod Portugal.

Vel inde på stadion, er listen med fotografer hængt op i fotografrummet. Efter tur vælger man så sin plads. Meget smart…

Hver stol har et nummer og så vælger man bare. Til kampen mod Portugal var der plads til 150 fotografer, men vi var kun 49, så der var pladser til os i begge ender af banen.

EBs Lars Poulsen, JPs Gregers Tycho og Anders Kjærbye lader op inden kampen.

Hjemrejsen foregår 2 time efter kampen. Her ventes der i lufthavnen i Lviv.

Ikke den store komfort på sådan en tur – men vi overlever. I morgen er det sidste tur til Ukraine – sker miraklet og Danmark vinder over Tyskland skal vi spille i Polen næste gang.

Ellers tager vi bare hjem….