Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Altid myreflittige..

Pressefoto Posted on ons, januar 25, 2012 09:58:23

…Lars Dareberg blogger som ingen anden. Nu har han fri fra sit job som billedchef inden han vender tilbage til Sydsvenskan som “almindelig” fotograf. Han er så at sige “between jobs” som man siger. Så han har god tid til et interview med alle nominerede i det svenske “Årets Bild”. Det er ganske interessant læsning. Hans blog finder du her.

Hans kollega freelanceren Daniel Nilsson gør det samme. Den blog finder du her.

Ovenstående billede er de to herre i shuttlebussen på vej til håndbold under OL i Beijing.

Det er Lars til venstre og Daniel til højre. Flotte bukser Daniel!



Hvis nu…

Pressefoto Posted on ons, januar 25, 2012 08:52:34

…Tyskland taber til Polen eller kampen bliver uafgjort og Danmark vinder over Sverige, så er Danmark i semifinalen til EM i Serbien. Så hedder det afgang mod Beograd torsdag for mit vedkommende. Fly er booked, hotellet er ok og min akkreditering er stadigvæk gældende.

Men det kræver altså en hel del held. Der er ikke andet at gøre end at pakke sådan lidt løst og så være klar til 5 hurtige dage i Beograd. 400 mm´eren står her på gulvet. Det samme gør alt det andet grej jeg skal bruge. Så må jeg tage drillerierne om “man kommer nok først når ballonerne ER pustet op” som de kommer….

Nu ser vi. Vinder tyskerne er vi ude og så må jeg tage til takke med en sen koncert i Vega fredag aften og en friweekend.

Men jeg vil altså helst til Beograd.