Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

En solo “Photo op….”

Pressefoto Posted on søn, september 04, 2011 14:40:59

Jobcenteret i Skelbækgade fredag 2. september kl. 12.44.18

Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt ankommer for at vise Politiken sin mærkesag, en artikelserie er kører på side 2. i 1. sektion. En eller anden i Socialdemokraternes hovedkontor har sat det på som punkt i Helle Thorning-Schmidts kalender, så det er ikke bare mig, men også Scanpix, TV2 og DR1 m.fl.der står klar ved hoveddøren.

Kl. 12.45.55 er det bare mig og Socialdemokraternes egen fotograf der kommer med ind. Vidunderligt at slippe for de mange TV-kameraer. En jobsøgende – Dennis Matzen – har nogle spørgsmål til Helle Thorning-Schmidt allerede lige efter hun er kommet indenfor. Efter en kort snak videre til 1. sal hvor kontoret for indsatsen for de uge jobsøgende er samlet.

Kl. 12.49.25 Bliver partilederen briefet om indsatsen af centerleder Marianne Larsen. Ikke rigtigt noget billede i det, så jeg venter pænt på – tja hvad? Skyder et portræt i ventetiden.

Kl.12.58.09 Taler centerlederen stadigvæk med Helle Thorning-Schmidt, men nu synes chefspindoktor Noa Redington der skal ske noget. “Hvad vil du have af billede” hvisker han i mit øre. “Helle der taler med nogle jobsøgende” hvisker jeg tilbage. Det går pludselig op for mig vi allesammen kun er her fordi jeg skal lave et billede til artiklen på side 2…… Noa hvisker videre til Helle personlige assistent, som visker videre til centerlederen og vupti…

Kl. 12.59.33 Taler Helle Thorning-Schmidt med de jobsøgende….

Kl. 13.04.18 Tager jeg det sidste billede af Helle Thorning-Schmidt der taler med de unge i Jobcenteret.

Kl. 13.07.00 Taler Helle Thorning-Schmidt i Jobcenterets forhal.

Kl. 13.14.21 Forlader Helle Thorning-Schmidt så Jobcenteret og billedet til lørdagens side 2 er i kassen. Hvad de brugte? Det billede jeg tog kl. 12.45.55…….



11. september

Pressefoto Posted on søn, september 04, 2011 09:41:58

<!–
WriteFlash('’);
//–>

Joe McNally har lavet denne video om 11. september – filmet med Nikon D7000 kameraer.