Dækker fodboldlandsholdets træning i tirsdags på Helsingør stadion. Træningen var nøjagtig lige så kedelig som altid, men det var sjovt at sidde i regnen på det stadion hvor jeg for 35 år siden tog mit første pressefoto. Det hænger stadigvæk på min opslagstavle og minder mig om det her job handler om tre ting: Man skal være på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt og så skal man være lidt heldig.

Det er taget med et Zenit E kamera. Sovjetisk bygget, lukketid 1/30 til 1/500 og så B. Ingen springblænde, så søgeren blev lidt mørk i når solen stod på. Min gode kollega Kim Agersten fremkaldte filmen på “op og ned langs kysten” og så fik jeg en to spalter på forsiden af ugeavisen. Det var stort når man er 15 år og glad fotoamatør.

Nu sidder man bare der på tribunen og sender via sit 3G modem og det står rigtig flot i avisen dagen efter. Tja…..

I sydkoreanske Daegu er der VM i atletik og Reuters fotografer har rigtig travlt. Læs her om hvordan man dækker sådan noget. Billedet er fra VM i 2007 i Helsinki.

Læs også min gode svenske kollega Nils Jakobsens beretning fra VM her.

Når vi er ved links, så ringede journalisten.dk forleden og vi fik en snak om dækningen af valgkampen. Den artikel ser du her.