Jeg fik æren (eller sad tilbage med aben!) og dækkede EM finalen ved U-21 EM i Aarhus lørdag aften. Billedhjul her.

Spanien vandt og så kunne jeg køre hjem til København gennem sommernatten og tænke på de gode og dårlige ting ved dette EM:

De gode:

At møde de gode Scanpix kolleger Henning Bagger og Claus Fisker flere gange om ugen. Ser dem alt for sjældent.

Det danske sommerlandskab.

Min C3´er der har kørt de 4300 kilometer med 20,8 km på literen.

Det trådløse netværk på Herning stadion – har aldrig prøvet noget der er så hurtigt.

At møde den dynamiske duro fra Canon, Jamil Olsen og Jacob Prasz (der godt nok er fra Visual service, men alligevel). Jacob skiftede min bajonet på 400 mm´ren i tiden 4 minutter og 27 sekunder rent..

At komme på stadions hvor jeg normalt ikke sætter mine ben: Aalborg, Viborg, Herning og Aarhus.

Pølserne på Viborg stadion. De smager godt og er gigantiske.

Jordbærkagen i pressecenteret i Aarhus.

At møde de gode udenlandske kolleger fra England, Spanien, Irland osv….. Og de indenlandske, Nordjyskes Grethe Dahl, Lars Pauli og Henrik Bo, Herning Folkeblads Tom Laursen.

At det kun regnede én gang.

De dårlige:

McDonalds i Herning.

At jeg ikke fik downloadet podcast før sidste tur frem og tilbage til Jylland.

At det regnede en gang.

At der er så langt til Alborg.

Den vagthund der efterlod et eller andet på græsset, der satte sig fast på mit ene Canon – kort efter det havde fået et “Tjek and clean” i Viborg.