Skærtorsdag har de fleste fri. Dog ikke undertegnede, kollegaerne Nørgaard, Rønbøg og Kjærbye, samt to hold fodboldspillere og en del politibetjente. Opgaven er superligakamp på Lyngby Stadion mellem Lyngby og FCK. Sidstnævnte kan blive mestre med en sejr, men hvis OB sætter point til i den tidlige kamp, så er FCK mestre inden kampen går igang. Og det er netop det der sker. Derfor bliver kampen en lidt flad ting uden de store billeder. Jublen bagefter bliver også lidt flad, men ret besværlig da en del tilskuere hellere vil i nærkontakt med nogle kontrollører. Så 15 meter fra hinanden er der jubel og så slagsmål. Hm. Føler jeg står forkert det meste af tiden, men sådan er det nu engang. Soundsliden ser du her.