Nu sidder du sikkert og tænker: Hvor er han heldig, gratis til håndbold og så lige ved banen. Heldig det er jeg, men det er altså også hårdt arbejde, specielt sådan en aften som i aftes.
Det kræver hele 3 setup hvis vi skulle nå forsiden. Eller plan A, plan B og plan C.
Plan A: Danmark vinder, jubelbillede på bredde til forsiden – over knækket, billede til sporten også på bredden.
Plan B: Danmark taber, triste danske spillere på bredden – under knækket, billede til sporten også på bredden.
Plan C: Uafgjort efter en ordinære kamp og forlænget spilletid. Forsiden: Uro i Cairo og tilskuerreportage på sporten (var skrevet inden kampen). Udskiftning til 2. udgave når kampen er færdig.
Nu blev det plan A, så alle er glade, ikke mindst de meget sympatiske håndboldspillere.
For mig og mine kolleger handlede det selvsagt også om at sidde det rigtige sted, både for jubel på bane og bænk, men også at være klar når Niklas Landin jublede efter en redning….
Tilbage var så bare at lave en bunke billeder, en soundslide og så trille hjem til Brønshøj.
Nu mangler der bare en træning, et pressemøde og en enkelt håndboldkamp…….