….mandag til fredag har jeg været “på papiret”. Chefen vil gerne have flere af mine kolleger aktive på nettet, så jeg har været tilbage på papiret en uge. Det er gået sådan her:

Mandag:

05.00 Afgang fra Brønshøj mod Grenå (!) og en reportage om en fabrik der laver dele til kampfly. Vi kan sagtens fotografere fortæller journalisten et par dage inden. Det viser sig dog at være forkert, kun enkelte ting kan fotograferes og ikke dem der fortæller historien. Opstiller et billede i ren desperation. Bliver ikke godt.

Hjemme igen kl. 17.30 og færdig med at redigere og sende kl. 19.00.

Tirsdag:

08.00: Møde på CBS på Frederiksberg. Der er mørkt, meget mørkt. 1/50, 2.8 på 5000 iso.

Derefter er portræt af Dansk Folkeparties Kristian Thulesen Dahl på Christiansborg Ridebane. Solen skinnede så jeg brugte en flash i en softboks som opblødning.

Så videre til Hørsholm og en havesakstest med Lørdagslivs søde Helle Sindahl.

Det passede fint med Helle også havde en testbil der skulle fotograferes.

Derefter kørte jeg hjem og redigerede og var færdig ved 18-tiden.

Onsdag:

9.30 Politiken og Ekstra Bladets studie er hamrende varmt og gerne lidt rodet. Men fotograferes skulle der, dennegang bl.a. nattøj til PLUS.

11.45 Operainstruktør – sjovtnok i Operaen på Holmen. Instruktøren var ikke meget for jeg hang ud og prøvede at lave lidt reportage. Det blev så et opstillet billede og overstået på 30 sekunder.

Dagens sidste udfordring blev dette spejlslot til dagsiden – igen i det varme studie.

Torsdag:

10.00: Opstillet billede af Martin Lidegaard i sin baghave.

11.00 Endnu en testbil – dennegang på Amager.

12.00 Medarbejderudviklingssamtale med fotochef Thomas Borberg.

13.45. Så hedder det et styk pas til bagsiden og derefter….

14.00 ….opstillet billede af en professor på Københavns Universitet

Derefter redigering og diverse teknisk hjælp til forskellige kolleger.

Fredag:

09.00 Opstillet billede af 7-årig pige der må arbejde med en økse i sin fars have.

Derefter teknisk hjælp til kollega Adrian med fremstillingen af billedhjul til nettet,

12.00 Opstillet billede af skuespilleren Nastja Archel der har skrevet en bog – og underviser i – hvordan man kan bruge skuespillerens teknikker for at forbedre sin preformance i erhvervslivet.

13.30 Så mangler bare “Et øjeblik” det store billede på side 2 i 1. sektion. De fik to at vælge imellem: Far og datter spiser frokost på Gammeltorv eller

disse to gutter på Segway på Nytorv. Ikke nogle særlige billeder, men de eneste i denne uge der ikke var opstillede……..

God weekend.