Pressefotografforbundets altid aktuelle hjemmeside har et par historier om Årets Pressefoto.
Det fik mig til at tælle billeder og lave lidt statestik ud fra årets katalog. Det er lidt sjovt. Der er 147 billeder (multimedie og video ikke medregnet) på udstillingen. Af dem er de 106 i en serie som der ialt er 16 af. Der er så 36 enkeltbilleder tilbage og så de 5 billeder i “Årets pressefotograf” serien. Kun 32 fotografer er med på udstillingen. Ikke mange synes jeg. Serierne fylder 3/4 af udstillingen.
Debatten går bl.a. på dommerne vælger billeder fra deres egne bladhuse. Hallo! Jeg har kendt Teit og Linda i mange år og skal man sætte ord på dem er der kun et jeg kan tænke på: De er professionelle til fingerspidserne. Jeg tror problemer er de mange serier. De fylder for meget.
Mon ikke udstillingsudvalget skulle slå bremsen i og lave serierne på 5 billeder igen. Så vi de gode pressefotos fra dagligdagen med på udstillingen. Og måske lidt færre priser….
I Sverige raser debatten om photoshop i Årets Bild og i midten står min gode ven Lars Dareberg der ikke fik en pris for sine flotte atletikbilleder, fordi dommerne mente de var for photoshoppede. Læs om det her.