Foto: Jens Dresling

Fjernudløste kameraer, altså kameraer der står et
andet sted end fotografen, har været  et af de mange tricks fotografer har
kunne bruge for at gøre deres billeder mere spændende og anderledes.

Det kan gøres på to måder: med kabel eller med radio.
På radiosiden har der indtil nu været tale om ét mærke der lever op til de krav
pressefotografen stiller,  nemlig
amerikanske pocket wizard fra LPA Design.

Men det er forholdsvis dyrt, det koster 3-4.000 at
komme i gang med to radioer og kabler. Men nu har den amerikanske
pressefotograf Robert Bentson lavet en ”long range wireless camera trigger
device”, et lille printkort der ved hjælp af strøm fra et lille 9 volts
batteri,  gør det muligt for dig at
bruge to walkie talkier i stedet for pocket wizards. Ved at kalde op fra den
ene walkie talkie til den anden kan man udløse sit kamera. Se hans to videoer her.

Ikke alene er det billigt – to walkie talkier koster
ikke mere end 4-500 kr., Roberts lille printkort 90 US$ – men rækkevidden er
meget bedre. Der er også mange flere kanaler at vælge imellem. På en almindelig
pocket wizard er der 4 kanaler, på den udviddede udgave 72! På de to Motorola
T5022 jeg købte for 400 kr. er der 304 kanaler, rækkevidden er 2 kilometer.

Jeg har lige købt en 24 mm/1.4. Dejligt objektiv. Nu har jeg brugt zoom i de sidste 4 år, en 16-35 mm og 70-200 mm som jeg bruger mest og så en 24-70 m og en 100-400 mm, der er rigtig god til nyhedsreportage hvor du er låst bag en politiafspærring.  Men der er et eller andet over en fast optik. 

I de gode gamle dage, tilbage i 80´erne, der var der ingen zoom, kun faste brændvidder. Da jeg startede på Politikens Pressefoto i 1984, fik jeg to Nikon F3 HP og så 24, 35, 55, 85, 180 og 400 mm objektiver. Lidt senere også en 135 og en 18 mm. Jeg brugte mest 24 og 180 mm, de havde begge bl. 2.8 så det gik som regel med en presset Tri-X.

Men nu er det hele jo digitalt, med en forlængelsesfaktor på 1,3 for mine Canon 1D mkII ´ere. Så med lidt hovedregning bliver min nye 24 mm til en 31 mm eller deromkring. Den kommer jeg til at bruge meget. Nok lige så meget som min gamle 24 mm jeg brugte til ovenstående billede tilbage i 1987til en BZ-demo på Kultorvet.

Gårsdagens udfordringer ved retten i Lyngby, viste endnu engang hvor vigtigt det er at skyde RAW.

Her er originalfilen – skudt i RAW.

Og her efter den har været gennem Aperture.

Så derfor: Skyd RAW!

Julen nærmer sig og traditionen tro har jeg lavet min egen lille ønske seddel til fotografer der har alt. Se den på pressefotografforbundets hjemmeside her.

Bedste bud er dette Canon kamera…..

Vi skal have nyt tag på herhjemme. Så der skulle ryddes op på loftet. 

I den ene kasse lå alt mit gamle (eller det meste af det) Nikon udstyr: En Nikon FE, 4 Nikon FM, 2 Nikon FM2, 2 Nikon F3, 1 Nikon F90, 2 Nikon/Kodak 620 og 2 Nikon/Kodak 620X og endelig min gamle Nikkormat FT3 fra 1977. Mine D1H´er blev solgt da jeg skiftede til Canon for 4 år siden, men ellers er det de kameraer jeg har brugt i mine 29 år som fotograf. 

Om jeg savner Nikon? Tja, lidt. Det var noget af et spring at skifte til Canon, alt drejede forkert de første måneder. Men nu går det fint – tilbage er bare at håbe Canon får løst problemerne med deres MK III´er, mine to ældste MK II´er har rundet 150.000 eksporneringen og skal skiftes senest næste år. 

Nu har min gode kollega Søren Steffen været så venlig at linke til denne blog fra Pressefotografforbundets hjemmeside, så nu skal jeg huske at fortælle om forholdet mellem Nikon og Canon her i Beijing. Det ved jeg Søren gerne vil vide noget om….. Billedet øverst på denne side er fra sidste Ol i Athen. Som det ses er Canon langt i overtal i 2004. Mk II ´eren var lige kommet ud og var det bedste kamera på det tidspunkt. Nu er det 2008 og tiderne har skiftet. Nedenstående billede er fra svømmehallen og viser en af fotopositionerne.Hvor forholdet mellem Nikon og Canon i 2004 var 10/90, altså 10 Nikon for hver 90 Canon, så er det vel nærmest 50/50 i 2008. Fælles for alle Nikon fotografer er at deres udstyr er HELT nyt. Ikke en skramme er der. Og de har meget sjovt grej, den store og tunge 200-400/4.0 f.eks. Jeg møde en Sports Illustrated fotograf til brydning igår, med assistent forstås. Han medbragte 4 Nikon D3, 300, 400, 500 og 600 mm og så det løse! Efter som dagene går og vægten af mine Canon 1D mk II føles tungere, kunne jeg såmænd også godt bruge en assistent. Jeg har lige checket mine to kameraer, de er fra oktober 2004. Den ene har taget 139.000 eksporneringen, den anden 147.000. Og jeg som troede jeg brugte dem lige meget! Nå, men ikke mere nu, bueskydning og tennis venter. Tjek ind på Politikens hjemmeside og se de soundslides jeg får lavet undervejs, linket er her.

Fredag i sidste uge havde jeg godt nok fri, men min gode kollega Hanna Britt Milling der, udover at være redaktør for Idrætsliv også er galopreporter for Politiken, ville gerne have et billede af en jockey. Altså afsted til Klampenborg Galopbane der er et helt fantastisk sted at fotografere. For et par år siden lavede jeg denne reportage fra stedet. Nu skulle vi lave en reportage som optakt til årets derby der løbes på søndag. Inde i jockeyerne omklædningsrum står der en hest, en slags mekanisk hest, man kan træne på. Først satte jeg min Quantum flash op med min største softboks og 1/2 power og dernæst en retningsbestemt Canon flash på 1/16 power. Det så sådan ud:Softboksen har en “grid” på for ikke at give for mange skygger på væggen og Canon flashen (til højre) er der mest for at give noget “kant”. Første billede blev sådan her:Husk altid at skyde før og efter en fotografering. Nogle gange giver det bedre billeder. Det billede Hanna og jeg havde tænkt os var det her:Er det sjovt, virker det? Aner det ikke, det får vi se når Politiken udkommer søndag….!

At fotografere er vist nok “at male med lys” som en af mine kolleger påstår. Han har ret. At kunne se lyset er vigtigt. I går skulle jeg fotografere Ny Alliances Jørgen Poulsen til søndags Politiken. Jeg fik journalisten til at hente Jørgen Poulsen og brugte så 10 minutter til en hurtig opstilling på ridebanen bag Christiansborg. Enkel opstilling, en enkelt Quantum flash og min største softboks:Fuld knald på flashen, 1/250 på min Canon 5D, 100 iso og en ekspornering efter himlen, det var vist bl. 16. Det kom til at se sådan ud:Som altid lærte jeg også noget denne gang. Min softboks skulle være længere nede, han bliver lidt mørk på skjorten. Det vigtigste er dog altid at kaste sig ud i noget nyt, at man får et resultat man ikke er helt tilfreds med, at lave fejl, er også en måde at lære noget på.

Man behøver ikke altid bruge flash, det naturlige lys kan være fremragende. Forleden brugte Politiken en gammel portræt af bokseren Mikkel Kessler. Der er kun brugt vindueslys:

…og det er ikke ret lang tid siden digitalalderen startede. Dengang i 1997 gav Politiken 109.000 kr. for en Kodak NC2000e. Et hukommelseskort med 520 MB lå på 3.500 kr. og det skulle man passe godt på! En forkert bevægelse og kortet kunne kasseres.Nu får man et fire gange så stort kort på 2 GB for 800 kr. Og så fylder det kun 1/10 del af det gamle kort. Tiden går…..