Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Olympiske overvejelser – 2

Pressefoto Posted on tors, juli 14, 2016 08:03:00

På OL-checklisten:
Akkreditering – ok
Vaccination – ok

Så er jeg så langt…..
Nu lidt ferie.



All that Jazz….

Pressefoto Posted on tirs, juli 05, 2016 17:45:57

En meget stille weekend og mandags aftenvagt er forbi og jeg har dækket fire koncerter ved Copenhagen Jazzfestival. Dejligt, da jeg selv er til det der jazz……
Normalt laver jeg ikke koncerter mere – har taget min del synes jeg – men forundres altid hvor krukkede nogle musikerne er. Pat Metheny ville kun fotograferes under sit 4. nummer. Helt ærligt! Nå, men videre.
Billedhjulet fra Kongens Have og Niels Jørgen Steens A-team (hvor man kunne fotografere alt det man ville) er her.



Olympiske overvejelser…

Pressefoto Posted on man, juli 04, 2016 17:14:08

Om én måned befinder jeg mig i Rio de Janeiro. Til mit 6. OL (!). Hvad skal jeg have med? Og ikke mindst: Hvordan får jeg det med i flyveren – som håndbagage!
Udstyrslisten bliver nok ca. sådan her:

2xCanon 1DX, 4 batteriet og oplader.
15/2.8
24-70/2.8
70-200/2.8
400/2.8
1.4 og 2.0 converter
Flash
1-ben stativ

2xMac (den ene er reserve)

Diverse småting som CF-kort- og kortlæsere, regnslag til objektiverne mm.

Kom lige til at se hvad jeg havde med til OL i Sydney for 16 år siden…..:
Hm, 2 Nikon/Kodak 620 (de var meget tunge!), 17-35mm, 80-200mm, 300 og 500 mm – og en enkelt flash. Én Mac. Jeg tror aldrig jeg fik sovet på den tur – det tog nemlig en krig at sende på nettet dengang.

Og Rio – tja – forhåbentligt går det hurtigere med at sende.
Mere følger….



Natfotograf

Pressefoto Posted on lør, juli 02, 2016 19:47:31



I pool med Henning – og John

Pressefoto Posted on fre, juni 17, 2016 21:12:42

USAs udenrigsminister John Kerry har besøgt København de sidste par dage. Jeg har haft fornøjelsen af to pools – fotomuligheder – i rigtig godt selskab med Scanpixs Henning Bagger. Han arbejder normalt i det jyske, så det var helt hyggeligt at det var ham der var på “udebane” til en forandring (jeg er en del i det jyske og det er jo Hennings “hjemmebane”).
Meget sikkerhed, meget ventetid, ikke de store billeder og intet i avisen. Tja, sådan er det nogle gange i det her job.
Men det var hyggeligt Henning var med!



Ugen der gik….

Pressefoto Posted on man, juni 13, 2016 07:57:30

Småtravl uge med flere royale opgaver for Polfoto, ildebrande, trafikulykke, politiske forlig, Color Run, portrætter, caseportrætter og meget andet. Intet sport. Mærkeligt.
Nå, men hurtigt videre. Eneste ting jeg er lidt glad for er en serie jeg lavede ved H. C. Andersen statuen på Rådhuspladsen. Det billedhjul ser du her.
I får lige lidt billeder:
Jo, og så ugens sidste opgave: Politikens Husorkester “Edvard Brandes Jam” som skal spille på Folkemødet i denne uge. Rigtigt gode kolleger der faktisk spiller rigtigt godt – og øver i en gammel bunker på Nørrebro.
Nu har jeg et par fridage og så kommer USAs udenrigsminister på besøg.
Mere følger……



OL

Pressefoto Posted on søn, juni 12, 2016 11:23:43



D-dag!

Pressefoto Posted on man, juni 06, 2016 10:49:33

Sidste år besøgt jeg Normandiet for at se invasionskysten. Lørdag bragte Politikens “Vi rejser” tre sider med billederne.

De er taget med min lille Fuji X100S, i sort/hvid indstilling – med rødfilter – og så kvadratisk. Ikke kun for at glæde min gode svenske kollega Lars Dareberg, der jo næsten tænker i sort/hvid, men for at arbejde på en anden måde end jeg ellers gør. Der er langt fra en superligafodboldkamp til dette her og det det er godt.

Billedhjulet ser du her.



Borgen i modlys

Pressefoto Posted on lør, juni 04, 2016 09:41:59

Sidste samling på Christiansborg fredag. Ikke det store, men jeg skød dog dette billede af integrationsminister Inger Støjberg ud mod sommersolen.
Ingen har brugt det – endnu – men det kommer nok…..



På Borgen

Pressefoto Posted on tors, juni 02, 2016 14:53:30

Afslutningsdebat i Folketingssalen. Start kl. 9 og så gik det ellers derudaf! Kl. 12 havde jeg sendt 60 (!) redigerede billeder – med navne forstås – og lagt 25 billeder ind i vores “Cover it live” artikel. Ved nærmere udregning bliver det til et billede hvert tredie minut. Hm. Det meste stod faktisk ok og det så fint ud på nettet. Billedhjulet er iøvrigt her.
Lidt teknisk: Alt er skudt med min 400 mm (oversigtbilledet i billedhjulet dog med en 24 mm), Canon 1DX på 1600 iso og autowhite. Det er faktisk meget sjovt at lave, men man er lidt træt bagefter……



« ForrigeNæste »