Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Rio – dag 1

Pressefoto Posted on tors, august 04, 2016 19:10:51

Efter en 22 timers lang rejse med fly og med bil, ankom Politikens udsendte til vores indkvartering i Rio de Janeiro på Rua Origines Lassa i en vestligste udkant af millionbyen.
Lang tur. Men ok, ingen problemer med min meget tunge kabinebagage og den indtjekkede bagagen – der var lettere – var skam også med.
Ikke alle kolleger har været så heldige, Gregers Tycho fra Jyllands Posten har ikke fået sin bagage endnu, Scanpix Jens Nørgaard havde problemer med at få sin – lidt store – rullekuffert med i kabinen og Ekstra Bladets Tariq Khan har fået stjålet sin computer i den danske pavillon på Ipanima. Han har så nu overtaget min reserve Mac.

Torsdagen er gået med fotobriefing – 2 timer om samtlige venues – og så alt det praktiske med fotoveste, lockers osv.

Nu skulle det meget gerne køre altsammen for de næste par uger bliver meget travle.
I får lige et billede af Ekstra Bladets Tariq Khan, der lader op til de næste 16 meget lange dage på sin arbejdsplads i MPC – Main Press Center. Lige nu er der godt fyldt op – men snart er alle journalister og fotografer fordelt ud på de 26 arenaer og så er der halvtomt i MPC.
Dagen sluttede i den Olympiske By, hvor det danske hold holdt et pressemøde.
Ikke det store at sende hjem, men nu er jeg igang!

Mere følger…



Olympiske overvejelser – 4

Pressefoto Posted on man, august 01, 2016 13:37:31

Her er så listen over det grej jeg medbringer til OL i Rio de Janeiro:
2 Canon 1DX med ekstra batteriet og oplader.5
15/2.8
24-70/2.8
70-200/2.8
400/.28
1.4 og 2.0 telekonverter
1 Flash
AA batterier

Det pakkes i en Think Tank rullekuffeert og så har jeg min Mac i den lille rygsæk på billedet. På den måde får den ingen stød og så har jeg også computerlommen på rullekufferten til regntøj mm.

Derudover regnslag til objektiver og kameraer og min 16-35/2.8 der pakkes i min almindelige bagage sammen med mit ene 1-bens stativ – det på billedet er et reserve, jeg har med for en sikkerheds skyld.

Derudover: Backup Mac, backup harddisk, en Ipad, lidt musik på en Ipod – Bossanova må være passende – og så tøj til temperature mellem 18 og 30 grader!

Starten går onsdag 6.40 fra Kastrup via Lissabon til Rio med ankomst kl. 21.10 om aftenen dansk tid.

Mere følger……



Olympiske overvejelser – 3

Pressefoto Posted on fre, juli 29, 2016 11:50:29

Om seks dage lander jeg i Rio og skal gøre klar til mit 6. OL. Dennegang har jeg prøvet at planlægge lidt….. Jeg kan huske min gode kollega Lars Dareberg havde lavet en stor oversigt over hvem der var i aktion hvornår – meget tjekket! Det har jeg så forsøgt selv:
Måske ser det ikke ud af så meget – men når vi får så travlt som vi gør, tror jeg det giver lidt overblik. Gudskelov er jeg ikke alene, dels har jeg seks journalister fra Politiken med og dels skal jeg samarbejde med Ekstra Bladets Tariq Mikkel Khan og Jyllands Postens Gregers Thyco – det bliver godt det ved jeg.
Lars Dareberg får jeg derimod ikke set i Rio – han holder sig i Malmø, men skriver så fint om sine olympiske oplevelser her.
Mere følger….



Pelicase 1510

Pressefoto Posted on tors, juli 28, 2016 11:08:23

Christer spørger hvordan min Pelicase 1510 er pakket, so here goes:
Den er pakket med de ekstra ting jeg ikke bruger hele tiden:
Canon 100-400/4.5/5.6 fremragende til mange ting, politistof, royalt mm.
Canon 15/2.8
2 Canon Flash og en batteripack
Pocketwizard flash udløsere (jeg bruger dem alt for sjældent)
2 mikroports og en mikser til at sætte i flashskoen.
LED lys til video
2.0 telekonverter
AA batterier
Bordstativ

Den ligger i bagagerummet af min bil – når jeg er på arbejde – og så tager jeg den med når jeg har en længere opgave i f.eks. Herning til et VM eller EM og da er den pakke lidt anderledes.

Og Rio?
Den pakningsliste arbejder jeg stadigvæk på…..

Mere følger.



Nye hjul….

Teknik Posted on man, juli 25, 2016 17:32:32

Min trofaste Pelicase 1510 – den har jeg som regel i bagagerummet i min bil med lyd- og flashudstyr, lidt teler og så´en – har rullet dårligt længe – men ikke længe! Der er mange videoer på Youtube som f.eks. denne:
Efter lang tids søgen fandt jeg nogle passende hjul og de er nu monteret og alt ruller!
De gamle var også lidt trætte.



Med Lars på arbejde

Pressefoto Posted on man, juli 25, 2016 06:53:22

Min meget gode kollega Lars Rønbøg har lavet denne video, der på fremragende vis fortæller hvordan det er at dække en superligakamp. Hans hjemmeside finder du her.



Olympiske overvejelser – 2

Pressefoto Posted on tors, juli 14, 2016 08:03:00

På OL-checklisten:
Akkreditering – ok
Vaccination – ok

Så er jeg så langt…..
Nu lidt ferie.



All that Jazz….

Pressefoto Posted on tirs, juli 05, 2016 17:45:57

En meget stille weekend og mandags aftenvagt er forbi og jeg har dækket fire koncerter ved Copenhagen Jazzfestival. Dejligt, da jeg selv er til det der jazz……
Normalt laver jeg ikke koncerter mere – har taget min del synes jeg – men forundres altid hvor krukkede nogle musikerne er. Pat Metheny ville kun fotograferes under sit 4. nummer. Helt ærligt! Nå, men videre.
Billedhjulet fra Kongens Have og Niels Jørgen Steens A-team (hvor man kunne fotografere alt det man ville) er her.



Olympiske overvejelser…

Pressefoto Posted on man, juli 04, 2016 17:14:08

Om én måned befinder jeg mig i Rio de Janeiro. Til mit 6. OL (!). Hvad skal jeg have med? Og ikke mindst: Hvordan får jeg det med i flyveren – som håndbagage!
Udstyrslisten bliver nok ca. sådan her:

2xCanon 1DX, 4 batteriet og oplader.
15/2.8
24-70/2.8
70-200/2.8
400/2.8
1.4 og 2.0 converter
Flash
1-ben stativ

2xMac (den ene er reserve)

Diverse småting som CF-kort- og kortlæsere, regnslag til objektiverne mm.

Kom lige til at se hvad jeg havde med til OL i Sydney for 16 år siden…..:
Hm, 2 Nikon/Kodak 620 (de var meget tunge!), 17-35mm, 80-200mm, 300 og 500 mm – og en enkelt flash. Én Mac. Jeg tror aldrig jeg fik sovet på den tur – det tog nemlig en krig at sende på nettet dengang.

Og Rio – tja – forhåbentligt går det hurtigere med at sende.
Mere følger….



Natfotograf

Pressefoto Posted on lør, juli 02, 2016 19:47:31



« ForrigeNæste »