….de græder bare! Nå, men jeg er ikke en rigtig mand – så jeg laver back up! Masser af back up. Computere har det med at bryde sammen på de værst tænkelige tidspunkter og så er man på den.
Her er hvad jeg gør:
Hver uge kopiere jeg ugens billeder over på en harddisk – eller rettere sagt 3! En 1TB, og to 2TB hvor den ene befinder sig i mit skab på bladet. Jeg bruger gode gamle Iview som arkivprogram, her kan jeg se på hvilken harddisk billederne befinder sig på. Det har virket upåklageligt i over 10 år, det er rigtig hurtigt og har ikke fejlet én eneste gang. Programmet findes ikke mere, men en lignende version kan købes hos danske Phase One. Det hedder Media Pro og kan downloades her. Harddiskene er Western Digital og købt på udsalg hos El-Giganten.
Fint nok med billederne, men hvad med computeren?
Første mulighed er programmet SuperDuper. Det laver en spejling af din hardisk til en bærbar harddisk som er “bootabel” – du kan altså starte den fra den bærbare harddisk.
Det har reddet mig flere gange, ikke bare “lige-nu-og-her”, men i høj grad også når en ny eller en repareret harddisk skulle sættes op igen. Programmer, koder, ftp-adresser, billedarkiver osv. ruller fint ind fra den bærbare harddisk. Det tager under en time at sætte en ny harddisk op, noget der ellers ville tage en hel dag! Problemet her er du skal huske at bruge programmet ind i mellem – ellers står du som jeg gjorde lige efter jul: Godt nok med en kopi – men en kopi fra januar måned…….
Sidste nye tiltag fra min side er endnu en harddisk, denne gang koblet til mit trådløse netværk. Med den bruger jeg Mac Time Machine, et program der laver en komplet kopi af min bærbare når jeg beder den om det. Det tog rigtig lang tid at lave den første kopi, men nu tager det omkring 1/2 time når jeg gør det en gang om ugen. Læs mere om Time Machine her.
Er det for meget? Hm, jo ældre man bliver i dette fag, jo mere – dyrtkøbt – erfaring man får, jo mere laver man back up tror jeg.
Du har da også back up på alt hvad du har liggende på computeren – ikke?
Hej Jens
Det er sgu pænt af dig altid at dele din viden og erfaringer med os andre – dette emne er særlig relevant – tak for det.
Vi ses på stadion….
/Lars