Kollega Thomas Sjørup har sendt et billede fra de gode gamle dage. Dengang en pressefotograf var en pressefotograf og en film var en Tri-X! Husker det endnu, men savner ikke de 40 kg baggage der skulle tjekke ind hver gang.
For dem der ikke har set sådan en her før: Det er en tromlesender fra UPI, en 20×25 cm s/h kopi tog 7-8 minutter at sende, når man altså havde skilt telefonstikket ad og omdannet badeværelset til et mørkekammer. Billedet blev omdannet til lyd, sendt gennem telefonlinierne til Rådhuspladsen og så omdannet til billede igen. Dårlig forbindelse blev til dårlig kvalitet i modtagerenden, hvis man altså ikke skulle sende det om…
Nu om stunder sender jeg et farvebillede på 10 sekunder i meget højere kvalitet…..
God weekend.
De gamle dage….
Pressefoto Posted on fre, august 22, 2014 12:32:41- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=391
- Del