Efter næsten 100 fridage (!) startede virkeligheden igen tirsdag. Men måske faktisk allerede mandag, hvor tre rigtigt gode kolleger blev fyret på Scanpix og de fleste af de resterende kolleger fordelt ud på BT og Berlingske. To fotografer har Scanpix tilbage!
Det har virkeligt givet mig ondt i maven at se hvordan gode fotografer, mange har jeg rejst rigtigt meget med, miste deres arbejde.
Jeg håber de kommer ordentligt videre, både dem er blev fyret og dem der er tilbage!
Virkeligheden startede som sagt tirsdag hvor jeg lagde ud efter orlov og ferie med 6 hurtige jobs og en 12 timers arbejdsdag! Så er man ligesom igang!
De første tre arbejdedage har budt på en stor flyver, AIDS-dagen, rundspørge (jeg HADER det), prisoverrækkelse, en mand inde hos isbjørnen i Zoo (det er nu direktøren på billedet) og ikke mindst EU-afstemningen.
Nu sidder jeg så i Herning hvor jeg de næste 17 dage skal dække VM i damehåndbold, ikke bare de danske kampe, men alle kampe der bliver spillet i “Boxen”. Det er selvsagt Polfoto og AP der skal bruge dem, men alt det vender jeg tilbage i næste blog indlæg.
Rigtig god arbejdslyst her i den mørke Jylland.Skulle du få lyst til West jysk kuling og frisk West jysk luft i en pause mellem den tunge boxluft så slå på tråden… Der er kun 45 km ud til den jyske hovedstad.
mvh jørgen kirk