Har ikke været så flittig til at blogge – men nu er der tid. Og så tænkte jeg en detaljeret gennemgang af uge 41 måske kunne være sjov – i sort/hvid – Lars Dareberg til ære..
Mandag:
Har søde Marie i praktik i denne uge. Når lige at sige hej og fikse hendes adgangskort, så ruller hun på opgave med vores norske praktikant Maude, jeg skal nemlig fotografere Lars Løkke Rasmussen der hilser på den engelske premierminister Theresa May. Helt forfærdeligt lys (eller også er det bare mig) og det er måske årsagen til dette indlæg er i sort/hvidt!
Ventetid og sikkerhedstjek tager lang tid – fotograferingen er overstået på 45 sekunder første gang og 5 minutter anden…

Tirsdag:
Først en hurtig udrykning til et retsmøde og en lille demonstration foran byretten.
Derefter et pressemøde – stor oplevelse for praktikant Marie er synes det er sjovt at se tingene bag kameraerne.
Aftenen byder på landskamp i Parken. Mine billeder er bedre end spillet, men det siger ikke så meget…. Billedhjul her.

Onsdag:
Først et hurtigt caseportræt.
Derefter går Shiamuslimer i optog på Nørrebrogade på Ashura dagen, flot optog, gode billeder og meget søde og venlige demonstranter. Billedhjulet ser du her.
Så er der fodbold igen – dennegang kvindebold på et næsten tomt Brøndby stadion.

Torsdag:
Gymnasielever i Høje Taastrup til møde mod besparelser.
Det Kgl. Teater sælger ud af klenodierne ved en auktion på Refshaleøen.
Demonstration med nedskæringer på Rådhuspladsen. 20.000 demonstranter og ikke en linie i min avis – hvad sker der…..!

Fredag:
Dronningen tager mod OL-atleter ved en frokost på Christiansborg. Har pool 1,2 og 4 sammen med min gamle ven og kollega Keld Navntoft. Hyggeligt at være på opgave med ham igen – nu fotografere han for kongehuset.
Stor opgave – afleverer 111 billeder med navne (kun to var forkerte). Billedhjul her.
Siger pænt farvel til praktikant Marie – hun skal nok blive til noget.

Lørdag:
Holder fri.

Søndag:
Ruller forbi gerningsstedet hvor en 21-årig mand blev skudt for 14 dage siden – nu er han desværre død og der ligger blomster overalt på stedet.
Derefter FC Nordsjælland – Brøndby i Farum. Hyggelig stemning i fotografrummet men meget kedelig kamp. Remoten står skævt, men jeg får at et par billeder med hjem fra den også.
Det var den uge, 3 billedhjul, 413 billeder og en træt fotograf.

Mere følger….