Her er det så, alt det udstyr jeg skal have med til OL i Beijing: Hvis vi tager det fra en ende af: 3 Canon mk II (den ene er en mk II N), seks batterier og en lader. Objektiver: 400/2.8, 200/2.0, 70-200/2.8 og 16-35/2.8 samt en 1.4 og en 2.0 telekonventer. Ekstraobjektiver: 28/1.8 (reserve) og et 15/2.8 semifiskeøje.En enkelt flash, to MacBook (en reserve) kortlæsere, skærmskygge og regnslag til computeren og så oplader selvfølgelig. 2 Pocket Wizards m. kabler og udløsere incl en fodpedal. En magicarm, to C-klemmer, en “floorplate” og et kuglehoved. Lydoptager og regnslag til de lange objektiver. Etbensstativ, ekstern harddisk og gaffatape. 15 CF kort ialt 30 GB. Der udover kommer så tøj, løbesko, Ipod, to mobiltelefoner (en dansk og en kinesisk) diverse mavepiller, panodiler og halstabletter osv. Det hele pakkes i en rullekuffert, en stealth rygsæk (den er med til sit 3. OL!) og så en taske til tøj osv. Har jeg glemt noget – lige meget, jeg kan ikke løfte mere……..
OL overvejelser 5
Pressefoto Posted on lør, juli 26, 2008 14:04:34- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=1224
- Del