Det er lang, lang tid siden sidste blogindlæg. Du får lige et kig på en travl uge:
Mandag starter med jeg må vende bilen og rulle hjem fra Rådhuspladsen – politiet har nemlig spærret dele af Uttelslev mose af.
Derefter forberedelser til tirsdagens åbning af Folketinget – codereplacements skal tjekkes og ajourføres.
Tirsdag åbner Folketinget med gudstjeneste i Slotskirken og derefter den formelle åbning.
Redigere i presselogen og på bladet og ruller derefter i Parken, for dagen er endnu ikke slut, FCK møder Bayern München i Champions League.
Travl dag der slutter 00.30. 16 timer for fuldt knald og 245 redigerede billeder – puha!
Onsdag bliver det til et enkelt portræt – den dag arbejder jeg hjemme fra….
Torsdag Eksplodere der en bombe på Frederiksborgvej, den når jeg lige på vej ind til åbningsdebatten i Folketinget, sidder i presselogen fra kl. 8 til 15 og sender lidt over 200 billeder hjem. Derefter en lille pause og så til fodbold i Farum. FC Nordsjælland vinder 7-1 og der var virkelig ingen gode jubelbilleder fra hvor jeg sad…..
Fredag: Først en rottefænger i Brøndby, så Beredskabets Dag i Holmens Kirke og så en tur til Brøndby igen til et pressemøde hos DBU.
Nu holder jeg lige en pause lørdag, så er der bold igen søndag og forhåbentlig flere blog indlæg…
Jeg er pressefotograf på dagbladet Politiken i København. Har været fotograf siden 1979, de sidste 40 år i Politikens Hus. Fotograferer gerne nyheder, sport og politik, men dækker alle mulige opgaver for avisen. Se også min hjemmeside på: www.dresling.com Jeg kan kontaktes på mail: jens@dresling.com