Det er jo meget fint med både 24-70 og 70-200 mm´erne. Dem bruger jeg hele tiden, på Borgen og til alle de andre reportager jeg laver. Men mit ynglings objektiv er og bliver min 400 mm! Den er fra august 2011, så den har været til lidt fodboldkampe og andre ting. Jeg er så priviligeret at det er min – nej, det er altså Politikens – men jeg råder over den hele tiden. Til gengæld bruger jeg den også hele tiden, bare i denne uge fire ud af seks vagtdage. Jo, fodbold de tre, men også debatter i Folketingssalen er den rigtig god til. Til fodbold bliver det oftest med 1.4 konverter så jeg ender med en 560 mm bl. 4.0. Vandt jeg i lotto købte jeg min egen 600 mm, men det er faktisk ikke nødvendigt, for kvaliteten af 400 mm og konverter er fremragende!
Tag ovenstående billede fra fodboldlandskampen i torsdags: Pione Sisto scorer til 1-0 i anden halvleg. Det står super godt i avisen dagen efter, men hvad læserne ikke ved, så er billedet sendt direkte fra kameraet – ingen photoshop her – det var der ikke tid til!
Det var såmænd bare det – tak Canon for et rigtigt godt arbejdsredskab!
400 mm!
Pressefoto Posted on lør, marts 24, 2018 16:55:44- Kommentarer(0) https://foto.dresling.com/?p=39
- Del