Mine to 1Dmk IVere står på mit skrivebord. Godt slidte og skrammede, men stadigvæk fungerende. Men de er afløst. Af to nye Canon 1DX´ere. Helt nye – uden nogle skrammer – endnu. Flinke Jamil Olsen fra Canon tog en time ud af sit travle program og satte mig ind i de mange funktioner. Og der er mange!
Nå, men de to gamle trotjänere har altså gjort det rigtig godt, 300.000 eksponeringer hver og uden de store problemer.
Men noget otium venter dem ikke. For nu skal de gøre tjeneste som remotekameraer, bag målet til fodbold og hængende fra magicarms rundt omkring.
Dem der virkelig kommer på pension er mine tre gamle mk II´ere, de går til den evige hvile i kassen på loftet. Det er der jeg gemmer dem – de gamle trotjänere!
God weekend.