Det er bare en torsdag, men en lidt travl en:
06.30 Brænder det i Rødovre stationscenter. Altså det har det gjort siden 02.00, men jeg finder først ud af det 06.30. Afsted, afsted. Sender hurtige billeder ind og får også en fin tur i Vestegnens Brandvæsens flotte snorkel for at lave et oversigtsbillede.
Laver også en lille stump video som du ser her.
Hurtigt ind på avisen og redigere og lige lave et billedhjul med FCKs kamp i Madrid og derefter hedder det Borgen og åbningsdebatten i Folketingssalen. Den har jeg lavet før, men denne gang havde vi “live” dækning af debatten. Resultatet ser du her.
Det betød jeg skulle aflevere billeder til dækningen sådan ca. hvert kvarter. Jeg valgte så at skyde i RAW og en jpeg L og så redigere jpeg´en. Brugte Photo Mechanic “ingest” funktion og valgte billederne ud i kameraet – samme metode som jeg bruger når jeg fotografere sport. 97 billeder blev det til på 7 timer. Det siger sig selv Polfoto også fik den dækning. Puha! Billedhjulet ser du her.
Når lige forbi World Press Photo der åbnede i Pressen og hilser på mange gode kolleger. Hyggeligt, men billederne er som altid barske.
Nå, men det var så den torsdag og så behøver der ikke være særligt travlt på vagten fredag….