Man må som bekendt ALDRIG gå ned på udstyr. Derfor har jeg via et link fra den sympatiske Peter Holgersson købt og fået leveret et par knæbeskyttere. Har faktisk tænkt på at købe et par i mange år, men det er aldrig blevet til noget. Før nu.
Peter havde dem på da vi fotograferede atletik i Västerås i sidste weekend og der var de rigtigt gode. De er nok også gode til f.eks. amerikansk fodbold hvor man flytter sig hele tiden. Men ellers? Hm, mon ikke jeg skulle tænke på at finde nogle sportgrene hvor de kan bruges. Så jeg kan se lige så professionel ud som Peter…..