Jeg skrev forleden om fordelene ved at skyde RAW. Her er endnu et eksempel. Statsminister Anders Fogh Rasmussen overhældes af maling af en aktivist på Christiansborg. Det sker foran udenrigspolitisknævns lokaler, hvor der er kunstlys. Jeg skyder altså på kunstlysindstillingen på min gode gamle DCS 620/Nikon/Kodak. Men da statsministeren går hastigt mod statsministeriet, kommer han ind på en gang hvor der er mørkt og så bliver jeg nødt til at bruge flash. Det går så stærkt, at jeg ikke når at skifte indstilling på kameraet og så kom billedet, en blanding af dagslys fra flash og kunstlys på kameraet til at se sådan ud:
Da Kodak kameraerne kun kunne optage i RAW, kunne jeg uden nogen problemer slå filen over i dagslys og så så billedet sådan ud:
Derfor skyder jeg RAW til alle opgaver, undtagen sport. Der er hastigheden afgørende og jeg kan på en god dag aflevere 8-10 billeder, med billedtekster med navne på spillerne, i pausen mellem to halvlege.
Mere om det senere.
Og billedet af Statsministeren overhælde med rød maling? Det bragte Politiken i sort/hvid!