Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Travl uge…..

Pressefoto Posted on fre, oktober 06, 2023 17:54:37

Det er lang, lang tid siden sidste blogindlæg. Du får lige et kig på en travl uge:

Mandag starter med jeg må vende bilen og rulle hjem fra Rådhuspladsen – politiet har nemlig spærret dele af Uttelslev mose af.

Politiet efterforsker på Pilesvinget i Brønshøj, hvor en 21-årig mand er død.

Derefter forberedelser til tirsdagens åbning af Folketinget – codereplacements skal tjekkes og ajourføres.

Tirsdag åbner Folketinget med gudstjeneste i Slotskirken og derefter den formelle åbning.

Folketingets medlemmer ankommer til Gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke før åbningen af Folketinget. Sambandsflokkurins Anna Falkenberg, Inuit Ataqatigiits Aaja Chemnitz Larsen og Radikales Zenia Stampe (B).
Folketingets åbning. Danmarksdemokraternes Inger Støjberg (Æ).
Folketingets åbning. Vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Folketingets åbning. Vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og Statsminister Mette Frederiksen (S).

Redigere i presselogen og på bladet og ruller derefter i Parken, for dagen er endnu ikke slut, FCK møder Bayern München i Champions League.

Champions League i Parken: FCK – FC Bayern München. FCKs Lukas Lerager har scoret til 1-0 og der jubles.
Champions League i Parken: FCK – FC Bayern München. Triste FCK spillere efter kampen.

Travl dag der slutter 00.30. 16 timer for fuldt knald og 245 redigerede billeder – puha!

Onsdag bliver det til et enkelt portræt – den dag arbejder jeg hjemme fra….

60 år: Lena Brostrøm, bestyrelsesformand, rådgiver, skribent. Her fotograferet i sit hjem i Valby

Torsdag Eksplodere der en bombe på Frederiksborgvej, den når jeg lige på vej ind til åbningsdebatten i Folketinget, sidder i presselogen fra kl. 8 til 15 og sender lidt over 200 billeder hjem. Derefter en lille pause og så til fodbold i Farum. FC Nordsjælland vinder 7-1 og der var virkelig ingen gode jubelbilleder fra hvor jeg sad…..

Eksplosion på Rentemestervej/Frederiksborgvej. Politiet arbejder på stedet.
Folketingets åbningsdebat. Statsminister Mette Frederiksen (S).
Folketingets åbningsdebat. Danmarksdemokraternes Inger Støjberg (Æ) og Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen (C).
Folketingets åbningsdebat. Vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og Statsminister Mette Frederiksen (S).
Folketingets åbningsdebat. Blå og rød: Statsminister Mette Frederiksen (S) og SFs formand Pia Olsen Dyhr (F).
Folketingets åbningsdebat. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og Liberal Alliances partileder Alex Vanopslagh (I).
Conference League på Farum Park: FC Nordsjælland – Ludogoret. Jubel efter FC Nordsjællands scoring til 4-1.
Conference League på Farum Park: FC Nordsjælland – Ludogoret. FC Nordsjællands Mario Dorgeles.

Fredag: Først en rottefænger i Brøndby, så Beredskabets Dag i Holmens Kirke og så en tur til Brøndby igen til et pressemøde hos DBU.

Skadedyrsbekæmper Morten Nielsen arbejder i en ejendom i Brøndby med rottebekæmpelse.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) overrækker Den danske Redningsberedskabspris til det hold fra Specialtjenesten i Hovedstadens Beredskab. Det var holdet der i forbindelse med skyderiet i Fields den 3. juli 2022, trængte ind i centeret og foretog en livreddende nødbehandling af 3 skudramte ofre. Deres indsats skete parallelt med politiets indsats og var af livreddende karakter.
Doorstep med DBU formand Jesper Møller i Fodboldens Hus i Brøndby.

Nu holder jeg lige en pause lørdag, så er der bold igen søndag og forhåbentlig flere blog indlæg…

Mere følger.



Ferie, ferie, ferie…

Pressefoto Posted on fre, juli 28, 2023 10:54:14

Nu må det være nok. Ikke flere caseportrætter, storke, cykelryttere , lokomotivførere eller fodboldspillere i den næste måned.

Campingområdet på Roskilde Festivalen mandag morgen – efter festen er slut.
Ugens billede til Rejser: Storkerede med én unge ved Gundsølille nord for Roskilde.
Ugens billede til Rejser: På Brandhøjbanen i Hedeland kan man for beskedne 25 kr. få sig en tur med minijernbanen der er hele 1200 meter lang.
Superligafodbold på Farum Park: FC Nordsjælland – Viborg. FC Nordsjællands FC Nordsjællands Ernest Nuamah jubler efter sin scoring til 1-1.
Tour de France vinder Jonas Vingegaard hyldes på Rådhuspladsen i København.

Jeg trækker stikket og er frisk tilbage i slutningen af august.

Mere følger…



Fodboldpause – næsten…

Pressefoto Posted on ons, juni 07, 2023 10:02:02

Superligaen er slut for denne sæson. FCK mestre, FCN sølv efter en ordentlig basker i Brøndby hvor de tabte 5-1, Lyngby bliver oppe efter nærmest kun at have været over nedryknings stregen én gang – nemlig til sidst! – men det er vel også det der tæller. Hvidovre er oppe fra 1. div., så næste sæson bliver med fem hold i Storkøbenhavn – dejligt.

Jeg har ikke skudt så mange kampe i foråret – vel en omkring 15-16 stykker, du får de bedste billeder fra de sidste uger her:

Superligafodbold i Farum Park: FC Nordsjælland – Randers FC. FC Nordsjællands Mads Bidstrup og Mads Kristian Hansen jubler efter scoring til 3-1.
Superligafodbold på Lyngby stadion: Lyngby – AaB. Lyngbys Marcel Rømer og holdkammerater jubler efter sejren.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – FC Nordsjælland. Brøndbys Mathias Kvistgaarden slår flik-flak efter sin scoring til 4-1.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – FC Nordsjælland. FC Nordsjællands Mads Bidstrup og Kian Hansen efter Brøndbys scoring til 5-1.
Glade FCK spillere fejre mesterskabet med deres fans ved midnatstid på Frederiksberg Rådhusplads.
Superligafodbold i Parken: FCK – Randers FC. En glad Carlos Zeca med pokalen.
Superligafodbold i Parken: FCK – Randers FC. FCKs Carlos Zeca og Rasmus Falk med pokalen.
Superligafodbold i Parken: FCK – Randers FC. FCKs Carlos Zeca med pokalen.

Nu venter der kun en landskamp næste fredag i Parken, så er der en lille fodboldpause.

Mere følger….



Kvadratisk i Hvidovre

Pressefoto Posted on fre, maj 19, 2023 12:07:03

Forrige fredag var jeg en tur på Hvidovre Stadion for at lave en reportage om 1. divisionsklubben Hvidovre, der – måske – er ved at komme i superligaen. Det var jo som sagt fredag – fujifredag – så det var nærliggende at bruge netop en Fuji. Valget faldt på en lille Fuji X70, indstillet på kvadratiske billeder – i sort/hvid. Jeg havde selvfølgelig også mine Canon´erne med – der skulle også laves billeder af trænere mm, men hovedreportagen er altså lavet med en lille Fuji. Det blev ok, synes jeg, selv om det ene billede du kan se faktisk er taget med en Canon.

Hvidovre – en fodbolddinosaureren er på vej tilbage. Salg af billetter til fans fra udeholdet foregår fra dette vindue.
Hvidovre – en fodbolddinosaureren er på vej tilbage. Banen er ikke den bedste…
Hvidovre – en fodbolddinosaureren er på vej tilbage. Hvidovres mandskab på vej på banen til opgøret mod Vejle.
Hvidovre – en fodbolddinosaureren er på vej tilbage. Hvidovres Marcus Lindberg og Vejles Stefan Velkov.
Hvidovre – en fodbolddinosaureren er på vej tilbage. Over 4.000 tilskuere til kampen mellem Hvidovre og Vejle.
Hvidovre – en fodbolddinosaureren er på vej tilbage. God stemning inden kampen i klubhuset.

Og Hvidovre? De er ikke rykket op endnu….

Mere følger…



Derby!

Pressefoto Posted on ons, maj 17, 2023 15:12:37

Altid en stor oplevelse – et københavnerderby – Brøndby – FCK. Denne gang endte det med sejr til FCK på 3-1 i den hårde sol over Brøndby stadion. Havde fire kameraer med: En remote bag det ene mål med en 24 mm og så tre med en 24-70 mm, 70-200 mm og et med en 400 mm med 1.4 konverter. Gettys Lars Rønbøg havde dog fire (!). Nå, men det gik jo og nu venter Pokalfinalen i Parken. Imens kan du jo tage et kig her:

Superligafodbold på Brøndby stadion. Brøndby – FCK. Brøndbys Mathias Kvistgaarden og kampens dommer Mikkel Redder.
Superligafodbold på Brøndby stadion. Brøndby – FCK. FCKs Christian Sørensen og Brøndbys Daniel Wass.
Superligafodbold på Brøndby stadion. Brøndby – FCK. Brøndbys Josip Radosevic og FCKs Viktor Claesson.
Superligafodbold på Brøndby stadion. Brøndby – FCK. Brøndbys Mads Hermansen henter bolden i målet efter FCKs Viktor Claessons har scoret til 0-1.
Superligafodbold på Brøndby stadion. Brøndby – FCK. FCKs Lukas Lerager og Brøndbys Rasmus Lauritsen.
Superligafodbold på Brøndby stadion. Brøndby – FCK. FCKs Christian Sørensen har scoret til 1-3 og der jubles.
Superligafodbold på Brøndby stadion. Brøndby – FCK. FCKs Kamil Grabara og glad fan efter kampen.
Superligafodbold på Brøndby stadion. Brøndby – FCK. FCKs spillere og fans jubler efter sejren.


Opladningskuffert

Pressefoto Posted on man, maj 08, 2023 08:22:17

Min svenske kollega Andreas Hillergren er manden bag ideen til denne “opladningskuffert”. Han sad på sidelinien til VM i håndbold i Malmø med sådan en – sådan en måtte jeg også lave! Ekstern strøm ind fra siden og så opladere fra – for mit vedkommende – Canon, Fuji, AA batterier og en strømforsyning til opladning af Mac, mobil og 4G sender. Alt sat fast med dobbeltklæbende tape, kufferten er fra Harald Nyborg og koster 250 ,- kr, det smalle fordelerstik køber du i Sverige. Pris ex. opladere 400,- kr. Fordelen er du har husket alt når du er på rejse – hjemme på kontoret er den hurtig at pakke væk.

Ideen er hermed givet videre.



Så gik april….

Pressefoto Posted on fre, maj 05, 2023 08:10:58

Der har været dage hvor der har været tryk på – så jeg har ikke lavet et blog indlæg siden sidst i marts.

Beklager meget – tag et lille kig på nogle af billederne fra sidste måned.

Ugens billede til Rejser: 10-årige Raul Vildoso fra Peru forsøger sig på Fælledparken Skatepark – med 4500 m2 udendørs skatepark er den Danmarks næststørste skatepark – der iøvrigt har døgnåbent.
Ugens billede til Rejser: Utterslev Mose. Kun syv kilomneter fra Rådhuspladsen venter naturen: Utterslev Mose, et en gang tre kilometer stort naturområde der tidligere var en del af Københavns befæstning. På grund af vandet, rørskov og krat, er der intet andet sted i København hvor så mange fugle yngler. Her tørrer en skarv sine vinger i Kirkemosen – en af de fire søer der er i Utterslev Mose.
Superliga i Farum Park: FC Nordsjælland – Brøndby. FC Nordsjællands Ernest Nuamah har scoret til 1-0 og der jubles med Mario Dorgeles.
Håndboldlandskamp: Danmark – Sverige i Royal Arena. Danmarks Simone Petersen stoppes af Sveriges Linn Blohm og Emma Lindquist.
Håndboldlandskamp: Danmark – Sverige i Royal Arena. Danmarks Anna Kristensen i aktion.
Det er først rigtigt forår når kirsebærtræerne på Bispebjerg Kirkegård blomstrer.
Superliga på Brøndby stadion: Brøndby – AGF. Brøndbys fans i modlys.
Politiet arbejder på en villavej i Korsør. Her bor en 32-årig mand, der er sigtet i Filippa-sagen.
Bagsiden tager på patrulje med Vlado Lentz – superstjernen fra programmet Politijagt. 20.26: Tjek af nummerpladelys og en selfie.
Superligafodbold på Brøndby stadion: Brøndby – Randers FC. Brøndbys Rasmus Lauritsen og Brøndbys Joe Bell.
Doorstep i Finansministeriet om årets finanslov. Finansminister Nicolai Wammen (S), Indenrigs- og Fungerende økonomiminister Stephanie Lose (V), Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), SFs formand Pia Olsen Dyhr (F), Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt (O), Liberal Alliances Ole Birk Olesen (I) Radikales Samira Nawa Amini (B), Dansk Folkepartis Peter Kofod (O) og Moderaternes Henrik Frandsen (M).
Formand i FH Lizette Risgaard taler med pressen foran Fagbevægelsens Hovedorganisations hovedkvarter på Islands Brygge.

Mere følger – jeg lover!



Når man sidder i den rigtige side…..

Pressefoto Posted on søn, marts 26, 2023 11:27:36

Danmark – Finland i Parken i torsdags – havde jeg siddet på den anden side af målet havde det set helt anderledes ud. Nu sad jeg på den rigtige side til de to første mål og så var alt jo godt. Næste kamp – hm – hvem ved….

EM-kvalifikation i Parken: Danmark – Finland. Danmarks Rasmus Højlund har scoret til 1-0 og der jubles.
EM-kvalifikation i Parken: Danmark – Finland. Danmarks Rasmus Højlund har scoret til 1-0 og der jubles.
EM-kvalifikation i Parken: Danmark – Finland. Danmarks Rasmus Højlund har scoret til 1-0.
EM-kvalifikation i Parken: Danmark – Finland. Danmarks Rasmus Højlund har scoret til 1-0 og jubler.
EM-kvalifikation i Parken: Danmark – Finland. Danmarks Rasmus Højlund har scoret til 1-0 og der jubles med Alexander Bah.
EM-kvalifikation i Parken: Danmark – Finland. Dansk jubler efter scoring til 1-0.
EM-kvalifikation i Parken: Danmark – Finland. Danmarks Rasmus Højlund har scoret tilæ 2-1 og jubler med Victor Nelsson.
EM-kvalifikation i Parken: Danmark – Finland. Danmarks Rasmus Højlund jubler efter sin scoring til 2-1.
EM-kvalifikation i Parken: Danmark – Finland. Danmarks Rasmus Højlund har scoret til 2-1 og der jubles.


Ugen der gik….

Pressefoto Posted on man, februar 20, 2023 11:28:38

Uge 7 er der som bekendt vinterferie og derfor ikke særligt travlt. Tag dog et kig pågå en stille og meget varieret arbejdsuge:

Mandag

Hovedstadens Beredskab arbejder ved en brand i en industribygning på Hadsundvej i Rødovre. Kredsløbsrøgdykkere arbejder på taget af bygningen.

Først brand i Rødovre – kommer selvfølgelig først til efterslukningen – men det er også bare en lille historie.

Omar Marzouk fylder 50 år, her fotograferet i sin have på Frederiksberg.

Derefter et fødselsdagsportræt på Frederiksberg.

Den 68-årige Erik H. Andersen fra Frederiksberg er bedst kendt under navnet “hejremanden”, Han fodrede tidligere hejrene i Frederiksberg Havne, men må nu nøjes med en græsplæne ved Frederiksberg Hovedbibliotek.

Så en lille reportage med hejremanden ude på Frederiksberg – dejligt til en forandring at have en journalist med på en opgave hvor det ikke er sikker der kommer noget ud af det. Men der gjorde der så….

Tirsdag

Vi skal handle dagligvarer i Sverige og se, hvor meget man kan spare. Her indkøb i Willys i Emporia i Hyllie ved Malmø.

Reportage i Malmø med pristjek i Emporia indkøbscenteret.

Onsdag

Beboerne på Corona Camping ved Borup nær Køge, demonstrere mod Køge kommune, der vil smide pladsens faste beboere ud, kun 14 dage før campingsæsonen starter.
Beboerne på Corona Camping ved Borup nær Køge, demonstrere mod Køge kommune, der vil smide pladsens faste beboere ud, kun 14 dage før campingsæsonen starter. Michael og Susanne Palskov Farnø med deres advokat Knud Foldschack modtager Køges kommunes udsendte medarbejdere.

Tager til corona Camping i Borup, hvor beboerne ikke må være hele året. To stakkels embedsmænd fra Køge kommune er forbi for at se at ingen er flyttet endnu. Jeg har ingen journalist med, så der kommer intet på net eller i papiravisen. Hm!

Torsdag

Det bliver kun til en lille rundspørge – jeg skal spare jer for billederne….

Fredag

Et nyt apparat, som Rigshospitalet er begyndt teste med, kan sandsynligvis kurere kronisk bronkitis, så patienterne kan få et bedre liv. Cheflæge Michael Perch og Overlæge Kristine Jensen fra Hjertecenteret på Rigshospitalet.
Magnus Jensen, direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen. Til Monitor Medie.
Beboerne i tre af Bellahøjhusene i Brønshøj, evakueres før stormen Otto rammer København. Tre af højhusene er så ustabile i blæsevejr det ikke er sikkers at være i dem.

To historier på to forskellige hospitaler og så lidt stormreportage.

Lørdag

Copenhagen Light Festival. 3. – 26. februar 2023 bliver København lyst op af lysskulpturer – her indre by og Knipplesbro.

Har fri, men laver lidt billeder fra Copenhagen Light Festival – med min Fuji´er.

Søndag

Superliga på Lyngby stadion: Lyngby – FC Nordsjælland. Lyngbys Pascal Gregor og FC Nordsjællands Wahid Faghir.
Superliga på Brøndby stadion: Brøndby – AC Horsens. Brøndbys Nicolai Vallys jubler efter scoring til 1-0.
Superliga på Brøndby stadion: Brøndby – AC Horsens. Brøndbys Ohi Omoijuanfo med AC Horsens Malte Kiilerich Hansen og Magnus Jensen.

Superliga start, først i Lyngby og derefter i Brøndby. Lang, kold dag der godt kunne være endt bedre i avisen, men sådan er der så meget.

Mere følger…



Sejren er vor…..

Pressefoto Posted on søn, februar 05, 2023 14:12:28
VM i håndbold i Stockholm, Finale: Frankrig – Danmark. Danmarks Simon Pytlick med Frankrigs Ludovic Fabregas og Nedim Remili.

Efter en togtur til Stockholm, en flyve tur til Gdansk og tilbage til Stockholm vandt de danske håndboldherre meget velfortjent VM for tredje gang i træk. Det var ret mørkt i Malmø til de indledende runder, endnu mørkere i Stockholm – 6400 iso – men i Gdansk havde de valgt en hal der er bygget til håndbold og der var der næsten to blænder bedre lys! Spilletidspunktet for finalen gjorde der faktisk kun er blevet brugt ét billede i papiravisen – nettet har været min hovedaftager i denne turnering.

VM i håndbold i Stockholm, Finale: Frankrig – Danmark. Danmarks Mathias Gidsel med Frankrigs Dylan Nahi og Luka Karabatic.
VM i håndbold i Stockholm, Finale: Frankrig – Danmark. Danmarks Mikkel Hansen jubler efter en scoring.
VM i håndbold i Stockholm, Finale: Frankrig – Danmark. Assistenttræner Henrik Kronborg, Niklas Landin og Mikkel Hansen.
VM i håndbold i Stockholm, Finale: Frankrig – Danmark. Glade danske spillere efter sejren.
VM i håndbold i Stockholm, Finale: Frankrig – Danmark. Danmarks Johan Hansen, Niclas Kirkeløkke, Rasmus Lauge, Mathias Gidsel og Lukas Jørgensen jubler.
VM i håndbold i Stockholm, Finale: Frankrig – Danmark. Danmarks Niklas Landin løfter VM-trofæet.

Nu er der sportspause indtil superliga start om 14 dage – nåede dog lige lidt tennis med Holger Rune i Hillerød fredag aften – det var iøvrigt også lidt mørkt – 6400 iso igen, igen….

Davis Cup tennis i Royal Stage i Hillerød: Danmark – Indien. Holger Rune mod Yuki Bhambri.
Davis Cup tennis i Royal Stage i Hillerød: Danmark – Indien. Holger Rune mod Yuki Bhambri.
Davis Cup tennis i Royal Stage i Hillerød: Danmark – Indien. Holger Rune mod Yuki Bhambri.

Mere følger….



« ForrigeNæste »