Det er lang, lang tid siden sidste blogindlæg. Du får lige et kig på en travl uge:
Mandag starter med jeg må vende bilen og rulle hjem fra Rådhuspladsen – politiet har nemlig spærret dele af Uttelslev mose af.
Derefter forberedelser til tirsdagens åbning af Folketinget – codereplacements skal tjekkes og ajourføres.
Tirsdag åbner Folketinget med gudstjeneste i Slotskirken og derefter den formelle åbning.
Redigere i presselogen og på bladet og ruller derefter i Parken, for dagen er endnu ikke slut, FCK møder Bayern München i Champions League.
Travl dag der slutter 00.30. 16 timer for fuldt knald og 245 redigerede billeder – puha!
Onsdag bliver det til et enkelt portræt – den dag arbejder jeg hjemme fra….
Torsdag Eksplodere der en bombe på Frederiksborgvej, den når jeg lige på vej ind til åbningsdebatten i Folketinget, sidder i presselogen fra kl. 8 til 15 og sender lidt over 200 billeder hjem. Derefter en lille pause og så til fodbold i Farum. FC Nordsjælland vinder 7-1 og der var virkelig ingen gode jubelbilleder fra hvor jeg sad…..
Fredag: Først en rottefænger i Brøndby, så Beredskabets Dag i Holmens Kirke og så en tur til Brøndby igen til et pressemøde hos DBU.
Nu holder jeg lige en pause lørdag, så er der bold igen søndag og forhåbentlig flere blog indlæg…
Superligaen er slut for denne sæson. FCK mestre, FCN sølv efter en ordentlig basker i Brøndby hvor de tabte 5-1, Lyngby bliver oppe efter nærmest kun at have været over nedryknings stregen én gang – nemlig til sidst! – men det er vel også det der tæller. Hvidovre er oppe fra 1. div., så næste sæson bliver med fem hold i Storkøbenhavn – dejligt.
Jeg har ikke skudt så mange kampe i foråret – vel en omkring 15-16 stykker, du får de bedste billeder fra de sidste uger her:
Nu venter der kun en landskamp næste fredag i Parken, så er der en lille fodboldpause.
Forrige fredag var jeg en tur på Hvidovre Stadion for at lave en reportage om 1. divisionsklubben Hvidovre, der – måske – er ved at komme i superligaen. Det var jo som sagt fredag – fujifredag – så det var nærliggende at bruge netop en Fuji. Valget faldt på en lille Fuji X70, indstillet på kvadratiske billeder – i sort/hvid. Jeg havde selvfølgelig også mine Canon´erne med – der skulle også laves billeder af trænere mm, men hovedreportagen er altså lavet med en lille Fuji. Det blev ok, synes jeg, selv om det ene billede du kan se faktisk er taget med en Canon.
Altid en stor oplevelse – et københavnerderby – Brøndby – FCK. Denne gang endte det med sejr til FCK på 3-1 i den hårde sol over Brøndby stadion. Havde fire kameraer med: En remote bag det ene mål med en 24 mm og så tre med en 24-70 mm, 70-200 mm og et med en 400 mm med 1.4 konverter. Gettys Lars Rønbøg havde dog fire (!). Nå, men det gik jo og nu venter Pokalfinalen i Parken. Imens kan du jo tage et kig her:
Min svenske kollega Andreas Hillergren er manden bag ideen til denne “opladningskuffert”. Han sad på sidelinien til VM i håndbold i Malmø med sådan en – sådan en måtte jeg også lave! Ekstern strøm ind fra siden og så opladere fra – for mit vedkommende – Canon, Fuji, AA batterier og en strømforsyning til opladning af Mac, mobil og 4G sender. Alt sat fast med dobbeltklæbende tape, kufferten er fra Harald Nyborg og koster 250 ,- kr, det smalle fordelerstik køber du i Sverige. Pris ex. opladere 400,- kr. Fordelen er du har husket alt når du er på rejse – hjemme på kontoret er den hurtig at pakke væk.
Danmark – Finland i Parken i torsdags – havde jeg siddet på den anden side af målet havde det set helt anderledes ud. Nu sad jeg på den rigtige side til de to første mål og så var alt jo godt. Næste kamp – hm – hvem ved….
Uge 7 er der som bekendt vinterferie og derfor ikke særligt travlt. Tag dog et kig pågå en stille og meget varieret arbejdsuge:
Mandag
Først brand i Rødovre – kommer selvfølgelig først til efterslukningen – men det er også bare en lille historie.
Derefter et fødselsdagsportræt på Frederiksberg.
Så en lille reportage med hejremanden ude på Frederiksberg – dejligt til en forandring at have en journalist med på en opgave hvor det ikke er sikker der kommer noget ud af det. Men der gjorde der så….
Tirsdag
Reportage i Malmø med pristjek i Emporia indkøbscenteret.
Onsdag
Tager til corona Camping i Borup, hvor beboerne ikke må være hele året. To stakkels embedsmænd fra Køge kommune er forbi for at se at ingen er flyttet endnu. Jeg har ingen journalist med, så der kommer intet på net eller i papiravisen. Hm!
Torsdag
Det bliver kun til en lille rundspørge – jeg skal spare jer for billederne….
Fredag
To historier på to forskellige hospitaler og så lidt stormreportage.
Lørdag
Har fri, men laver lidt billeder fra Copenhagen Light Festival – med min Fuji´er.
Søndag
Superliga start, først i Lyngby og derefter i Brøndby. Lang, kold dag der godt kunne være endt bedre i avisen, men sådan er der så meget.
Efter en togtur til Stockholm, en flyve tur til Gdansk og tilbage til Stockholm vandt de danske håndboldherre meget velfortjent VM for tredje gang i træk. Det var ret mørkt i Malmø til de indledende runder, endnu mørkere i Stockholm – 6400 iso – men i Gdansk havde de valgt en hal der er bygget til håndbold og der var der næsten to blænder bedre lys! Spilletidspunktet for finalen gjorde der faktisk kun er blevet brugt ét billede i papiravisen – nettet har været min hovedaftager i denne turnering.
Nu er der sportspause indtil superliga start om 14 dage – nåede dog lige lidt tennis med Holger Rune i Hillerød fredag aften – det var iøvrigt også lidt mørkt – 6400 iso igen, igen….
Jeg er pressefotograf på dagbladet Politiken i København. Har været fotograf siden 1979, de sidste 38 år i Politikens Hus. Fotograferer gerne nyheder, sport og politik, men dækker alle mulige opgaver for avisen. Se også min hjemmeside på: www.dresling.com Jeg kan kontaktes på mail: jens@dresling.com