Ugens fredags tips er af rent teknisk art. Sidder du f.eks. til en fodboldkamp og gerne vil sende nogle hurtige billeder til netredaktionen uden at tage blikket fra kampen.
Det er muligt med den nye Photo Mechanic 5.0 og automator.
Du gør som følger:
Indstil Photo Mechanics Ingest disk til “Auto ingest” og til at sende til to mapper: Din sædvanlige mappe med billeder du redigere i pausen og efter kampen.
Den anden mappe sætter du til din særlige Web Telefoto mappe. De billeder der lander i den mappe vil du gerne have pakket lidt ned og sendt hurtigt til net redaktionen. Altså starter vi automator op:
Her vælger vi to actions: En der pakker billederne ned i størrelse og en der sender dem ind i vores billedsystem. Her bruger jeg FTP programmet Fetch der laver forskellige automator actions. Jeg brugte et par timer til at finde ud af hvordan de forskellige automator actions virkede, men det er faktisk meget enkelt når man først har fundet ud af systemet.
Så er der bare tilbage at sætte mappekommandoerne til og vupti så ruller det – næsten uden du skal røre en finger…… Det eneste du skal gøre er at sætte CF kortet i kortlæseren – resten er automatisk.
Læs mere om automator her og Photo Mechanic her.
Smart ikke?