VM kvalifikations fodboldlandskamp i Parken: Danmark – Belarus. Danmarks Gustav Isaksen blev skiftet ud kort før kampen sluttede.

2025 – hm – jeg har det lidt ligesom Gustav Isaksen på billedet. 2025 var ikke det bedste år.

Fyringer på Nordjyske, der nu slet ikke har nogle fotografer. Det sker efter ledelsen vil “styrke den visuelle profil”. Tag et kig på deres hjemmeside og se og gys!

Det samme med Sjællandske Medier der heller ikke har flere fotografer.

Tre gode kolleger på Jyllands Posten blev også fyret. Der er nu to fotografer tilbage på redaktionen!

Jeg er heldig stadigvæk at være fastansat – vi er vel ikke mere end omkring 50 pressefotografer der er det – ud af omkring 750!

Året har budt på en enkelt tur til Norge i januar til håndbold VM og så ellers masser af fodbold, politik og generelle nyhedsopgaver. Det er blevet til 12.892 billeder, startede med en ildebrand og sluttede med kongens nytårstale.

Nu må vi så se hvad 2026 byder på. Mere følger.