Superligafodbold i Parken: FCK – Brøndby. FCKs Khouma Babacar efter en stor chance.
Superligafodbold i Parken: FCK – Brøndby.
Superligafodbold i Parken: FCK – Brøndby. Glade FCK fans efter sejren.
Superligafodbold i Parken: FCK – Brøndby. FCKs Pep Biel har scoret til 1-0 og jubler med Peter Ankersen og Viktor Claesson.

Dækkede lokal derby FCK – Brøndby i mandags i Parken. Ud af de 29 (!) akkrediterede fotografer var vi fem profesionelle! De resterende var “fotografer” fra fanmedier fra de to klubber, eller de rene amatører. Så på trods man skal akkreditere sig i god tid inden kampen og angive hvilket medie man kommer fra, lukker klubberne altså stadigvæk amatørfotografer ind til kampene. De fylder og går i vejen. Hvad man kan gøre ved det ved jeg ikke, men forhåbentlig tager Danske Sportsjournalister kontakt til klubberne.

Statsministeriet holder pressemøde i Spejlsalen om regeringens reformudspil ”Danmark kan mere II”. Miljøminister Lea Wermelin (S), Finansminister Nicolai Wammen (S), Statsminister Mette Frederiksen (S), Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og Skatteminister Jeppe Bruus (S).
Statsministeriet holder pressemøde i Spejlsalen om regeringens reformudspil ”Danmark kan mere II”. Miljøminister Lea Wermelin (S), Finansminister Nicolai Wammen (S), Statsminister Mette Frederiksen (S), Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og Skatteminister Jeppe Bruus (S).

Men det er ikke bare i Parken der er problemer, nu også på Christiansborg. Dækkede pressemøde med fem ministre i Statsministeriet tirsdag. Fire professionelle fotografer og så fem “fotografer” – en fra hver ministerium, der skulle lave stills og video af deres minister. De fylder også og går i vejen, der er nemlig ikke meget plads tilbage i spejlsalen når der også skal være 8-10 tv-kameraer.

Hvad ender det her med? Hm, forhåbentlig kommer der lidt større respekt for mit fag og lidt mere kontrol hvem der kommer ind til store begivenheder.

Eller er løbet kørt og de billeder der skal bruges fra både sportens verden og den politiske, kommer fra kilder der ikke er uafhængige og neutrale.

Time will show!

Mere følger