Superligaen er slut og jeg mangler bare en landskamp i Parken og en enkelt 1. divisionskamp så er der ikke mere fodbold før efter sommerferien.
Det er noget helt andet med de politiske billeder. Dækkede valg til europaparlamentet i søndags, ikke om aftenen på Borgen, men afstemningsbilleder og diverse politikere der stemte. AP og Polfoto var glade og jeg var lidt – tja, mærkelig til mode over ikke at være på Borgen….
Mandag skulle jeg liiiiige lave et hurtigt billede af Margrethe Vestager på et pressemøde og der opdagede jeg min 70-200 var blevet til en 70-150 eller deromkring. Zoomringen kunne ikke komme helt op på 200! Nu har Jamil fra Canon tryllet og jeg har en låne zoom indtil min egen er fikset (i Göteborg!).
Skulle dog ikke bruge den på næste opgave der var en rundspørge/reportage fra Hvidovre, der har mange der stemmer på Dansk Folkeparti.

Min computer er også ved at dø – skærmen er lige så ødelagt som Lars Løkke Rasmussens bagland – så nu er en helt ny Mac på vej.
Jeg fik lidt problemer med Mac´en efter Venstres gruppemøde tirsdag, men det gik.
Lavede også lidt video som du ser her.

Landskamp i morgen mod Sverige. Spørgsmålet er ikke hvem der vinder, men derimod om Lars Dareberg kommer forbi.
Jeg håber det.
Mere følger.