Blog Image

Foto: Jens Dresling

Pressefoto

Denne blog handler om en pressefotografs tanker om sit arbejde.

Joe McNally…

Pressefoto Posted on søn, juli 24, 2011 14:47:03

….fremragende og meget energisk amerikansk fotograf, har fået en ny opdateret hjemmeside. Tjek den her.



Superpraktikanten

Pressefoto Posted on søn, juli 24, 2011 12:28:37

De sidste 10 måneder har fotoafdelingen på Politiken haft en fotopraktikant ud over det sædvanlige. En superpraktikant. Nordmanden Martin Slottemo. Det er sjældent vi har en praktikant der kan så mange ting, sport (UDEN autofocus), portræt og reportage så godt i så ung en alder. Sympatisk og hyggelig at være sammen med er han også.

Nu er Martin tilbage i Oslo og jeg savner allerede hans gamle bulede Skoda i baggården…

Martin har selvklart en hjemmeside som du ser her og en blog som du ser her.

Held og lykke Martin – vi ses sikkert til et eller andet sport en eller anden gang.



Klar!

Pressefoto Posted on søn, juli 24, 2011 09:44:41

Efter 3 regnfulde sommerferie uger er jeg så klar som jeg kan blive, til et af de mere travle efterår i nyere tid. Masser af fodbold og så valget.

Derfor har jeg brugt lidt tid de seneste dage på at opdatere mine codereplacements.

Og hvar er så det? Jo en meget smart detalje som programmet Photo Mechanic har indbygget. Hvis man vil undgå at skrive f.eks. “Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt” fuldt ud hver gang, men i stedet skrive “$s$ $sht$” , ja så hved du hvorfor jeg har brugt tid på det. Listen laves som enkelt txt. dokument og loades ind i Photo Mechanic. Den kan f.eks. se sådan ud:

Endnu smartere er det med sport. Her kan en ikke sportsinteresseret sportsfotograf – mig – redde sig med kun nummeret på spillerens trøje. “k10” er f.eks. HB Køges Mads Laudrup.

Smart ikke.

Så nu er superligaen klar til brug, første kamp i mandag aften i Herfølge, onsdag i Odense og så i Brøndby på næste søndag.

Valget? Det ved kun lille Lars fra Græsted!