2. påskedag og fodbold – igen. Måske en af de kedeligste kampe i lang, lang tid. FCK – Silkeborg. Flot sol i Parken giver svære arbejdsbetingelser, nemlig en bane i sol og skygge, derfor kørte jeg automatik. Noget jeg normalt aldrig gør. Det gik fint og til slut kunne mestrene fra FCK endelig scorer og så var den ged barberet. Det handler om en eneste ting til sådan en kamp, nemlig baggrunden. Fotografer ALDRIG en spiller i skyggen med baggrunden i sol. Det går ikke. I dagens kamp betød det en tur i solsiden, og baggrunden i skygge.

Dagen før blev min beskedne baghave overfløjet af 13 varmtluftballoner. Meget flot i den stille forårsaften. Billedserien ser du her.

Det er 25 år siden Tjernobyl atomkraftværket sprang i luften. Min kollega Martin Lehmann var forbi forleden. Den billedserie ser du her.