Lørdag regnede det den del over København. Jeg havde godt nok fri, men ved 21-tiden ringede jourhavende fra nettet og spurgte om ikke lige jeg kunne kigge på Lyngbyvejen der vist var lidt oversvømmet. Er man nyhedsfotograf eller hvad? Afgang.

Jeg tror ikke har har set noget lignende herhjemme. Det lignede en scene fra en amerikansk katastrofefilm. Det stod ned i stænger, så på med regntøj, gummistøvler og regnovertræk til min mk IV´er og min 70-200.

Melem 2000 og 4000 iso og så 1/60-1/15 bl. 2.8 var der lys til. To hurtige billeder og så tilbage til bilen for at sende. Ret svært med våde hænder på Mac´en, men det gik.

Forholdene taget i betragtning, så er kvaliteten af de billeder jeg fik med hjem, ganske god. Tak Canon, 4000 iso – ikke dårligt!

Tidligt søndag morgen så der sådan ud på Lyngbyvej. Da var der lys nok til min 100-400 og vandet var sunket så meget man kunne se de biler der var strandet i vandmasserne…. Nettet var glade, billedhjulet er her.