Så er vi nået til andet indlæg omkring udstyr og i dag handler om det om det udstyr jeg bruger dagligt, altså det udstyr jeg normalt har med. Med det kan jeg dække 90 % af alle opgaver for net og papir avisen. Det ser sådan ud:

Jeg bruger en såkaldt “chestvest” fra firmaet newswear, den er lidt dramatisk at have på (amerikanerne kalder den en “jihad-west”) man kunne godt ligne andet end en pressefotograf med den på. Men den er perfekt hvis du skal gå meget, vægten er godt fordelt på skuldre og på hoften og så er den godt til store demonstrationer hvor man skal bane sig vej gennem en stor folkemængde.

Hvis vi tager udstyret fra en ende af:

2 Canon 1D mk II med

16-35/2.8

70-200/2.8

I min chestwest har jeg:

24-70/2.8

15/2.8

1.4 teleconventer

2 Canon 580 flash

1 Digitalcamerabattery og ledning til Canon flash

1 Pocket Wizard Mini TT1 (til kameraet)

2 Pocket Wizard Flex TT5 på Canons flash fod.

1 Mini softboks – Micro Apollo fra Westcott

1 ThinkTank CF kortholder med 2 og 4 GB CF-kort fra Scandisk

1 PDA med Pocket PhoJo

1 Edirol R-09HR lydoptager

Blok med blyanter (kan skrive i regnvejr)

Gråkort

Øretelefoner

2 Kabler til Pocket Wizard – Canon Flash

2 elastikremme til at fastgøre flash på f.eks. en stolpe.

I min jakkelomme har jeg så altid mindst 1 vaskeskind til at tørre og rense objektiver.

Hvorfor to kameraer? Dels er det godt hvis tingene går hurtigt, så er der ikke tid til at skifte objektiver. Men det er også backup…. står det ene kamera af, virker det andet.

Er det tungt – ja det er det. Virker det? Ja, jeg kommer sjældent til kort med dette her udstyr.